PRIMITIV TREPANATION

9 samtidige, interne Medicin med alle dens Amuletter og Besværgelser. Det Afsnit af Kirurgiens uskrevne Historie, der skal behandles i det følgende, handler om en Opera- tion eller, om man saa vil, en Gruppe af Opera- tioner, som i Tiden nærmest forud for Antiseptikens Indførelse regnedes for særligt vanskelig og farlig. Nutidens højt udviklede Operationsteknik har for- andret dette Forhold i væsentlig Grad, men til rigtig Bedømmelse af Faren i ældre Tid maa det erindres, at den ligesom ved alle andre kirurgiske Operationer fortrinsvis laa i Infektionen, som det navnlig var overmaade vanskeligt at undgaa, naar der opereredes i overfyldte Sygehuse. Ved de primitive Operationer, som Naturfolkene foretog, laa Faren fortrinsvis i Blød- ningen og var for saa vidt nøje knyttet til Arteriernes Størrelse og Mængde paa det Sted, hvor Indgrebet skete. Det er rimeligvis derfor, at den primitive Saar- lægekunst ikke, eller dog kun ganske undtagelsesvis, indlod sig paa Amputationer af Ekstremiteterne, der vilde medføre en Blødning, som man savnede Midler til at beherske, og naar man allerede i Stenalderen og rundt om hos mange primitive Folkeslag paa til- svarende Kulturtrin har udført Trepanation af Kra- niet, er det rimeligvis, fordi denne Operation ikke medfører nogen større Blødning. Den forudsætter imidlertid en saadan F'ærdighed, at det alene af den Grund maa formodes, at man har udført mange andre ligesaa vanskelige Operationer. Det synes indlysende, at disse primitive Folk maa have forstaaet at aabne Abscesser og fjerne Svulster