PRIMITIV TREPANATION

<7 ledes var Retslægevæsenet den Gang, da man, for at anføre en Prøve fra Kong Eriks sjællandske Lov (II, 36), forlangte, at et Ar, for at der kunde kræves Bøde for det, skulde være saa dybt, at man kunde lægge et Straa i det og et andet tværs over det, som ikke maatte berøres, naar man trak det første Straa ud under det. Saadanne Retsregler har man neppe haft i Stenalderen, men »Saar og Afhug«, som de gamle Provinsiallove indeholder saa mange detaille- rede Bestemmelser om, har der sikkert været nok af. Om de indvortes Sygdomme i hine Tider véd vi saa godt som intet. De talrige Skeletdele fra for- historiske Perioder, der er fremdragne ved Under- søgelsen af Gravhøjene, vidner om en ret betydelig Udbredelse af Gigtlidelser, og der kendes her fra Landet et Par Brudstykker af Kranier, som viser tydelige Spor af overfladiske Hjernesvulster, der har gennembrudt Benet indvendigt fra, men Syphilis var ukendt, og tuberkuløse Sygdomme i Knoglerne er ialfald ikke paaviste.1) Om de mangfoldige Hjerne- lidelser, der ellers kan have givet Anledning til Tre- panation, fortæller de bevarede Kranier os intet, men det berettiger os ikke til at antage, at saadanne Syg- domme var mindre almindelige den Gang end nu, og navnlig ikke til at antage, at man trepanerede af andre Grunde end for at helbrede den paagældende for en eller anden Sygdom, enten denne nu var for- anlediget ved en Læsion eller opstaaet paa anden Maade. Den Anskuelse, at Oldtidens Mennesker var *) H. A. Nielsen i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1911, S. 181 flg.