PRIMITIV TREPANATION

19 paa anden Maade end netop ved Smerter. Den kan have medført Svimmelhed, Krampe, Lamheder, Be- svimelser, og navnlig har Epilepsien vistnok ikke sjeldent givet Anledning til Trepanation. At denne Sygdom har sit Sæde i Hjernen er noget, man over- alt har været paa det rene med fra de ældste Tider, og det er i saa Henseende uden al Betydning, om man har ment, at det var onde Aander, der huserede i Hovedet, eller forklaret sig Sygdommens Aarsag paa anden Maade. Det vigtigste var, at Trepanationen hjalp, og det har den sikkert ikke sjeldent gjort. Ud over dette rent empiriske Standpunkt var man ikke kommen, men man har neppe følt Trang til at for- lade det af den overmande naturlige Grund, at man ikke kendte noget andet og følgeligt heller ikke noget bedre. Skønt den moderne Trepanations Historie falder uden for den her foreliggende Opgave, er der dog Grund til paa dette Sted at erindre om den Usikker- hed, der lige indtil vore Dage har hersket med Hen- syn til denne Operations Berettigelse og Værdi som Helbredelsesmiddel. I de seneste Decennier er man vel nok efterhaanden kommen til Klarhed over, at Trepanationen i og for sig er et ret farefrit Indgreb, men endnu saa sent som henimod Midten af forrige Aarhundrede udtrykte den berømte tyske Kirurg Stro- meier sin Skræk for Trepanationen i den drastiske Vending: >Wer heute noch trepaniert, muss selbst auf den Kopf gefallen sein.« Det var et naturligt Udslag af Reaktionen efter den en halv Snes Aar tidligere herskende Optimisme, som navnlig Klein 2*