PRIMITIV TREPANATION

2 I som meget godt vidste, hvor stor Faren var, men som i det hele havde et væsenlig andet Syn paa Liv og Død end Nutidens Læger, ligesom det ogsaa maa antages, at Patienterne selv saa noget anderledes paa Sagen og var villigere til at underkaste sig en farlig og smertefuld Operation, naar der blot var nogen Udsigt til et gunstigt Resultat eller dog til nogen Lindring i deres Tilstand. Mærkeligt er det, at Tre- panationen i de Hippokratiske Skrifter betragtedes som en saa farlig Operation, at det udtrykkeligt fra- raadedes at føre den helt ind gennem Benet for ikke at beskadige Hjernen.1) Man lod den inderste Skal udløse sig ved Nekrose, og alle den klassiske Oldtids store Læger stiller sig lige saa reserveret. De var bange for at blotte Hjernen, og det er vanskeligt at forstaa denne Frygt, naar man tænker paa, hvor lidt man længe før deres Tid frygtede for at lukke op for den, men forøvrigt er hele dette Spørgsmaal om Faren ved denne og andre store Operationer i høj Grad gaadefuldt. Ganske vist véd vi eller tror vi at vide, at Faren ligger i Infektionen, men selv om den har været betydeligt større paa den Tid, da man hobede Patienterne sammen i slet indrettede Syge- huse, end i vore Dage, og selv om man regner med, at man i den graa Oldtid opererede i fri Luft, saa maa man dog ogsaa regne med, at den almindelige Renlighed sikkert stod paa et meget lavt Standpunkt. Hvor var de pyogene Bakterier, og hvor er de i vore Dage i Algier, hvor Befolkningen lever i en Atmo- *) »Om Saar i Hovedet«, Kap. 21.