PRIMITIV TREPANATION

26 at de sædvanligvis bærer tydeligt Spor af at være udskaarne ved Siden af saadanne Aabninger, hvis Rand man derfor skal have tillagt særegne mystiske Egenskaber. Det kan selvfølgeligt ikke benægtes, men det synes dog naturligere at antage, at disse Ben- stykker er fremkomne ved, at man har gjort den gamle Aabning større, fordi man derved sparede sig megen Ulejlighed. Det vilde være langt vanskeligere at fremstille en helt ny Aabning, og det er ikke usandsynligt, at den gamle, skarpe Kant medførte Ulemper, som gjorde det ønskeligt at fjerne den ved Resektion af det tilstødende Ben. At man har opbe- varet de saaledes udskaarne Stykker og anvendt dem som Amuletter, er meget muligt, og der foreligger ialfald enkelte Eksemplarer, som synes at have været baarne i en Snor, men herfra og til en forsætlig Fremstilling af saadanne Amuletter er der et langt Spring. Den saakaldte posthume Trepanation har muligvis været anvendt til Fremstilling af Benskiver, hvormed man lukkede Trepanationsaabninger i Kra- niet, men ellers har der neppe været megen Mystik forbunden med hele denne Sag. I de Egne, hvor Pruniéres fandt de mange trepanerede Stenalders- kranier, var det endnu paa hans Tid for et halvt Hundrede Aar siden almindeligt, at Hyrderne trepa- nerede deres Faar for Drejesyge, idet de tog Dyrets Hovede mellem Knæerne og borede Hul paa det med en spids, rundskaftet Kniv, som de rullede mel- lem Hænderne.1) Der forlyder ikke noget om, at de x) Revue d’Anthropologie, VI, 1877, S. 30.