PRIMITIV TREPANATION

Forfatter: Søren Hansen

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 80

UDK: 61 (09)

Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar 5

F. E. Bording. København.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
27 derefter pillede Blæreormen ud, eller om, at Opera- tionen var til nogen Nytte, men der er al Grund til at antage, at Kuren virkeligt lykkedes saa ofte, at Forsøget kunde lønne sig, da Metoden vel ellers ikke vilde have holdt sig saa længe. Det er i saa Hen- seende uden synderlig Interesse, at den moderne Veterinærkirurgi ikke har opnaaet særligt store Re- sultater ved at trepanere for Drejesyge efter Kunstens Regler og lede efter Ormen. Hyrderne i Lozére har muligvis med deres meget store Erfaring vidst-, hvor den sædvanligvis var at finde, og dræbt den paa Stedet med Knivspidsen uden at beskadige Hjernen mere, end Dyret kunde taale, og uden at de egenlig vidste, hvad de gjorde. At denne Behandling af de drejesyge Faar har ud- viklet sig og har holdt sig som folkelig Dyrlægekunst netop paa det Sted, hvor man allerede i den graa Oldtid i særligt stor Udstrækning trepanerede Menne- sker for Hjernesygdomme, er maaske en Tilfældighed, men man kan vanskeligt frigøre sig for den Tanke, at der er en Sammenhæng mellem disse to Ting, og man spørger da uvilkaarligt, hvorfor der har været mere Mystik ved Behandlingen af Mennesker end ved Behandlingen af Faar. Det er forstaaeligt, at man troede paa Mystiken for fyrretyve Aar siden, da man endnu ikke kendte den primitive Trepanations store Udbredelse, men i vore Dage maa der forlanges be- stemt Bevis for, at Stenaldersfolket havde et mindre naturligt Syn paa Trepanationens Virkemaade end det, der lige op til vore Dage har været bestem- mende for Faarehyrderne i Lozére, som neppe har