PRIMITIV TREPANATION

da ogsaa saadanne Fordele, at der var al Grund til at bibeholde den paa Steder, hvor Trepanationen var saa almindelig, at Operatørerne maatte have en meget betydelig Erfaring. Den var ganske vist langsom, men det er heller ikke nogen let Sag at skære eller save et Hul i Kraniet med en Stenkniv, og den sikrede mod Beskadigelse af Hjernen. Mærkeligt er det imid- lertid, at der ikke kendes noget Eksempel paa An- vendelsen af andre Metoder fra hele det vidtstrakte Omraade, der her er Tale om, og man kender dog til Trepanation ligefra Bismarck-Øerne tæt Øst for Ny Guinea helt ud til Marquesas-Øerne, en Stræk- ning paa ca. 80 Længdegrader eller henimod 10,000 Kilometre. Om den ensartede Teknik skal opfattes som et Vidnesbyrd om, at Kendskabet til Kunsten har udbredt sig fra den ene Øgruppe til den anden, er vel tvivlsomt. Ganske vist har der i umindelige Tider været en livlig Forbindelse mellem alle Syd- havsøerne, men der er desuagtet saa stor Forskel paa Befolkningens kulturelle Standpunkt, Sæder og Skikke, Vaaben, Redskaber og Klædedragt, at der var al mulig Grund til ogsaa at vente nogen Forskel i den Maade, hvorpaa man trepanerede. Forholdet er rimeligvis det, at Skrabningsmetoden er den natur- ligste, og at man ikke har fundet Anledning til at modificere den, medens man derimod har varieret Efterbehandlingen i ret betydelig Udstrækning. løvrigt foreligger der ikke mange Beretninger om, hvorledes man har udført Trepanationen. Hvad man véd om dens Udbredelse, støtter sig navnlig til de mange trepanerede Kranier, der findes rundt om i Europas