PRIMITIV TREPANATION

65 af en Mand paa 30—40 Aar, der har overlevet Tre- panationen i nogen Tid, men dog neppe mere end nogle faa Uger. Trepanationsaabningen er beliggende paa den øverste og bageste Del af venstre Isseben ca. 2 Centimetre fra Randen. Den er saa stor som et Tokronestykke, uregelmæssig rund, med fladt indad- skraanende Kant paa de to forreste Trediedele af Omfanget og med mere afrundet Kant bagtil. Med Undtagelse af en ringe Fortykkelse af det Parti, der opad og bagtil skiller Hullet fra Issebenets Rand, findes der ingen sygelige Processer i Hullets nær- meste Omegn, ligesom der heller ikke findes noget Spor af Brud. Kanten er haard og glat, og kun dens inderste Rand har et Udseende, der tyder paa, at Helingsprocessen ikke er bleven afsluttet. Denne Rand er paa enkelte Steder ganske skarp, men paa andre ujævn og ligesom afbrudt. Betragtet i sin Helhed danner Hullets Kant en flad uregelmæssig Tragt, og det manglende Stykke af Benet kan følgeligt under ingen Omstændigheder være fjernet ved et Hug med et skarpt Vaaben, ganske bortset fra, at Vaaben, der kunde frembringe en saadan Læsion, ingensinde har været i Brug paa Sydhavsøerne. Hullet kan heller ikke hidrøre fra en kariøs eller anden sygelig Proces i Benet, da det i saa Fald maatte have haft et gan- ske andet Udseende. Absolut udelukket er denne Mulighed vel ikke, og det er ikke utænkeligt, at et enkelt af de talrige Kranier, man i de senere Aar har anset for trepanerede, i Virkeligheden er mole- steret ved Sygdom, i hvilken Henseende man navnlig maa tænke paa Syphilis. Ved Substanstab af denne Op-