PRIMITIV TREPANATION

Forfatter: Søren Hansen

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 80

UDK: 61 (09)

Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar 5

F. E. Bording. København.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
73 det ingenlunde usandsynligt, at man ogsaa har for- staaet at bore et saadant stort Hul, ikke ved Spuns- boring med Krontrepan, men snarest ved Udboring af et paa anden Maade frembragt, uregelmæssigt Hul med et bredt Fladbor. En saadan Operationsmetode kendes dog ikke fra andre Steder, og Tilfældet synes enestaaende, men der findes adskillige andre trepa- nerede Kranier fra Peru, der er trepanerede paa en saadan særegen Maade, bestemt ved de særegne Om- stændigheder, der har foreligger, og Trepanationen var saa almindelig, at en saaledes varieret Teknik synes naturlig. Der findes i det etnografiske Museum i Paris et saadant foran, Side 11, afbildet peruansk Kranium, der er trepaneret paa den i Algier alminde- ligt anvendte Maade ved Boring af en Kreds af tæt- siddende, smaa Huller.1) Der kendes ikke noget Bore- apparat fra det gamle Peru; men man har meget godt kunnet nøjes med en spids og skarp Sten, og den snildt udtænkte Operation kan selv med et ganske primitivt Redskab udføres i forholdvis kort Tid. Aabningen er ikke særlig stor; men dens Plads er ret usædvanlig, idet den sidder i Nakken, noget til Siden, med den forreste mindre Halvdel paa den bageste Del af venstre Isseben. Patienten har ikke overlevet Operationen ret længe, da der ikke findes tydelige Spor af nogen Ardannelse paa den udtungede Kant. En Del af de borede Huller er ikke ført helt igennem Benet, og det' Stykke, der er fjernet, maa følgeligt være brudt *) Malbot & Verneau: La trepanation dans l’Aurés. L’Anthropo- logie, VIII, 1897, S. 203.*