PRIMITIV TREPANATION

74 løst ved Operationens Slutning, hvoraf det kan sluttes, at man har været betænkelig ved at bore de mange smaa Huller — ialt en Snes Stykker — for dybt. Det samme Forhold genfindes forøvrigt paa enkelte af de Kranier, der er trepanerede ved det dobbelte Korssnit, som heller ikke er ført helt igennem Benet. Selv om disse Trepanationer derfor ikke viser nogen Ardannelse, kan der dog ikke være Tvivl om, at de er udførte paa levende. Det maa antages, at man stedse har søgt at lukke disse Huller paa en eller anden Maade, hvorved man kunde beskytte den blottede Hjerne; men herom véd vi mærkværdigt lidt. Der foreligger dog en Med- delelse fra den italienske Læge, Dr. Pesce, der har sendt Sergi de foran omtalte Kranier, og som be- retter, at Hullerne lukkedes med et Laag, der var lavet af Skallen af et Græskar eller af en Plade af Sølv eller Bly (»che sull’apertura cranica si adattasse un otturatore, mate, formato di scorza di cucurbitacee, o di placca d’argento o di piombo«). Sergi har dog ikke faaet noget Eksemplar af disse Laag, som det navnlig vilde have Interesse at se paa sin Plads paa Kraniet, og da disse gamle peruanske Kranier meget ofte er mumificerede med Haar og Hud bevaret, er der godt Haab om at finde trepanerede Kranier med saadanne Laag i den oprindelige Anbringelse. Det vilde i væsentlig Grad bidrage til at klare det alle- rede oftere omtalte Spørgsmaal om Rondellerne, der rimeligvis har været benyttede paa samme Maade. At man endnu langt senere har lukket Trepanations- aabninger i Kraniet med Skiver af Bly eller andet