Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

8 Hvorvidt man for de tre mellemste Perioders Vedkom- mende skal holde sig til den høieste eller laveste af de an- førte Værdier, vil selvfølgelig beroe paa, om det paagjældende Aar ligger Periodens Begyndelse eller Slutning nærmest. Dog maa det herved erindres, hvad Luxdorph med Rette frem- hæver 1 ), »at virkelig møntede Penge-Stykker kunne længe være i Brug og Omløb, førend de forsvinde og gaae ud af Handelen, og at de imidlertid blandes med de nyere. Saa- ledes kunde det være muligt, at nogle hundrede Mark lübsk, som blev udlaante noget efter 1411, kunde bestaae Halv- parten af den Mønt, der var præget 1325, Marken fiin til 3$., og Halvparten af den nyeste tyfønt, Marken fiin til 6 følge- lig burde en Mark lübsk i saadanne blandede Penge ikke laxeres efter den sidste og sletteste Møntfod. Dernæst er det ikke sagt, at den rette Møntfod strax er bleven bekjendt, og paa samme Tid, da den nye Mønt er kommen iblandt Folk; men det er rimeligere, at man snarere har lagt Dølgsmaal paa Møntens Forringelse, saa længe muligt var; heraf følger, at man, især naar man vil udregne en Vares Værdi, ikke kan være aldeles vis paa sin Sag, naar man vil sætte samme efter den nys forhen forandrede indvortes Gehalt; thi det er troligt, at saavel Sælgeren som Kjøberen have staaet i den Tanke, at de virkelig have saavel annarnmet som givet mere, end i Gjerningen skeet er.« I Danmark vare de ældste Værdibetegnelser: Mark, Øre, Ørtug og Penninge, og Forholdet imellem disse var føl- gende: 1 Mark = 8 Ører, 1 Øre = 3 Ørtuge ä 10 Pen- 1 Joachims-Daler var = 1 Skill, lübsk følgelig = 1527 26 ß lübsk 7|| ß R. M. 1530 28 - 7 A - 1534 29 - - 1537-47 31 - 6H - 1547—64 31 - 6H — ‘) Vid. Selsk. Skr. IX p. 651.