Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
ninge — altsaa 240 Penninge paa Marken1)- Men heller
ikke her vare disse Benæxnelser Navne paa Mønter, men an-
gave derimod en vis Vægt af Metal. Det vides nemlig med
Vished, at dør ikke er bleven møntet danske Marker før henad
Midten af det 1Gde Aarhundrede. Derimod har der tidligere
existeret baade Ører og Ørtuger som virkelige Mønter, om
end selve Benævnelsen ikke prægedes paa disse. Dette blev
nemlig først senere Skik og Brug paa en Tid, da man alt
hertillands ikke meer benyttede dis'se Mønlbenævnelser. De
første Ører, som bære dette Navn prægede paa selve Mønten,
ere nemlig møntede i Sverrig 1543; men dengang havde
Danmark allerede andre Møntbenæxnelser, idet Skilling og
Hvid alt paa Christian Ils Tid (1513) vare legale Møntbe-
nævnelser, og der existerer saaledes ingen dansk Mønt, der
bærer Navnet Øre i sit Præg.
Dog har man alt i Slutningen af det 10de Aarh. havt
prægede danske Mønter, der altsaa dengang maa have gaaet
under Benævnelserne Penninge, Ørtuge og maaskee Ører,
saafremt man nemlig alt dengang prægede saa store Mønter
som Ører. Med Vished veed man nemlig ikke stort Andet
om de første 4 — 5 Aarhundreders Mønter, end at de — lige-
som i Tydskland — kun have været smaa og af ringe Værdi-
hold, derhos i Almindelighed slette og upaalidelige, eftersom
saa\el Biskopperne som mangfoldige Stæder havde Ret til at
mønte, indtil Christian 11! og Frederik II heelt ophævede
denne Ret2). Dog synes der i det Hele kun at være bleven
udhiøntet faa nordiske Penge i delte Tidsrum. Fremmede
Mønter, især engelske (Sterlings), flanderske (Grot) og nord-
tydske (Liibske Mark og Skilling) vare da mere gjængse her i
Landet end Landets egne Mønter. »Handelen, soin blev dreven
uden Vexier, maatte nødvendig bringe fremmede Penge, af
hvilke en stor Mængde baade i Guld og Sølv blev slaget, sær
i England og Hansestæderne. Begges Møntfod var ypperlig,
') Dog synes der til forskjellige Tider at være regnet et forskjelligtAntal
Penninge paa Øren; men Anders Sunesøn (død 1228) regnede 30 Pen-
ninge paa Øren, jfr. Vid. Selsk. -Skr. IX, p. 638 ff., jfr. p. 637—38.
2) Zoéga p. 70; jfr. Vid. Selsk. Skr. VIII, p. 12 f.