Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
9 ninge — altsaa 240 Penninge paa Marken1)- Men heller ikke her vare disse Benæxnelser Navne paa Mønter, men an- gave derimod en vis Vægt af Metal. Det vides nemlig med Vished, at dør ikke er bleven møntet danske Marker før henad Midten af det 1Gde Aarhundrede. Derimod har der tidligere existeret baade Ører og Ørtuger som virkelige Mønter, om end selve Benævnelsen ikke prægedes paa disse. Dette blev nemlig først senere Skik og Brug paa en Tid, da man alt hertillands ikke meer benyttede dis'se Mønlbenævnelser. De første Ører, som bære dette Navn prægede paa selve Mønten, ere nemlig møntede i Sverrig 1543; men dengang havde Danmark allerede andre Møntbenæxnelser, idet Skilling og Hvid alt paa Christian Ils Tid (1513) vare legale Møntbe- nævnelser, og der existerer saaledes ingen dansk Mønt, der bærer Navnet Øre i sit Præg. Dog har man alt i Slutningen af det 10de Aarh. havt prægede danske Mønter, der altsaa dengang maa have gaaet under Benævnelserne Penninge, Ørtuge og maaskee Ører, saafremt man nemlig alt dengang prægede saa store Mønter som Ører. Med Vished veed man nemlig ikke stort Andet om de første 4 — 5 Aarhundreders Mønter, end at de — lige- som i Tydskland — kun have været smaa og af ringe Værdi- hold, derhos i Almindelighed slette og upaalidelige, eftersom saa\el Biskopperne som mangfoldige Stæder havde Ret til at mønte, indtil Christian 11! og Frederik II heelt ophævede denne Ret2). Dog synes der i det Hele kun at være bleven udhiøntet faa nordiske Penge i delte Tidsrum. Fremmede Mønter, især engelske (Sterlings), flanderske (Grot) og nord- tydske (Liibske Mark og Skilling) vare da mere gjængse her i Landet end Landets egne Mønter. »Handelen, soin blev dreven uden Vexier, maatte nødvendig bringe fremmede Penge, af hvilke en stor Mængde baade i Guld og Sølv blev slaget, sær i England og Hansestæderne. Begges Møntfod var ypperlig, ') Dog synes der til forskjellige Tider at være regnet et forskjelligtAntal Penninge paa Øren; men Anders Sunesøn (død 1228) regnede 30 Pen- ninge paa Øren, jfr. Vid. Selsk. -Skr. IX, p. 638 ff., jfr. p. 637—38. 2) Zoéga p. 70; jfr. Vid. Selsk. Skr. VIII, p. 12 f.