Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

10 og især var Lübecks og Hamburgs Udmøntning som et Gjærde for den slette Mønt, som sloges høiere oppe i Tydskland. Det var allsaa de danske Undersaatters Fordeel at lade sig betale i saadanne fremmede Møntsorter, hvilket hverken var forbudet, eller vel kunde forbydes« i). De saaledes indkom- mende Summer af fremmed Mønt vare i det Hele tilstrække- lige til Landets egen indre Omsætning, og naar- Regjeringen stundom skulde udbetale større Summer til Udlandet, møn- tedes der her i Landet Mønter med de fremmede Navne til saadant Brug. Dette finde vi endnu at have været Tilfældet saa seent som under Kong Frederik Il’s Regjering* 2/, hvorfor der under ham prægedes saa mange Guldmønter, alle ined fremmede Benævnelser. Den egentlig gammelnordiske Møntregning var imidlertid, som anført, efter Ører, hvilken Møntbenævnelse endnu til den Dag idag har vedligeholdt sig i Sverrig. Her i Landet blev den dog allerede tidlig fortrængt af den iübske og den flanderske Kegnemaade3). Denne sidste, den nederlandske eller Grote-Tallet, som blev ført i Pund, Skillinger (20 paa Pundet) og Penninge (12 paa Skillingen), alle med det Tillæg: Grot, og som en Tidlang syntes at skulle fortrænge den Iübske Kegnemaade, ligesom denne havde forlrængt Øre-Tallet, — da nemlig Hollænderne under Erik af Pommerns Krige med Hansestæderne tilreve sig en stor Deel af den danske Handel, — ophørte efterhaanden igjen ved Uanseslædernes paa Ny Over- haand tagende Indflydelse, og vi skulle derfor, uagtet denne Begnemaade blev brugt lier i Landet i omtrent halvandet ’) Vid. Selsk. Skr. IX, p. 614. 2) Jfr. saaledes Rescr. af 1 Sept. 1562, hvorved der paalægges Møntme- steren at udmønte 250 Joachimsdaler til Lauge Brade til Krogsholm, som netop skulde udbetale denne Sum: »efftertliii saadanne Daler ikke icttelig ere at bekomme.« S. danske Mag. 1, S. 1G7. 3) »Jo mere man nærmer sig Kong Eriks (af Pommern) Regjering, jo mindre finder man Fodspor deraf, naar man undtager, hvad Jordebøger kan indeholde af staaende, og i Ører beregnede, Afgifter, saa og Mynte- regningen i Almindelighed i Skaane « Vid. Selsk Skr. IX, p. 641. At paa den anden Side »Øre-Tallet maa være meget gammelt, sees deraf, at det af de Danske er indfort i Englaud.« Smsteds p. 637.