Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
og især var Lübecks og Hamburgs Udmøntning som et Gjærde
for den slette Mønt, som sloges høiere oppe i Tydskland.
Det var allsaa de danske Undersaatters Fordeel at lade sig
betale i saadanne fremmede Møntsorter, hvilket hverken var
forbudet, eller vel kunde forbydes« i). De saaledes indkom-
mende Summer af fremmed Mønt vare i det Hele tilstrække-
lige til Landets egen indre Omsætning, og naar- Regjeringen
stundom skulde udbetale større Summer til Udlandet, møn-
tedes der her i Landet Mønter med de fremmede Navne til
saadant Brug. Dette finde vi endnu at have været Tilfældet
saa seent som under Kong Frederik Il’s Regjering* 2/, hvorfor
der under ham prægedes saa mange Guldmønter, alle ined
fremmede Benævnelser.
Den egentlig gammelnordiske Møntregning var imidlertid,
som anført, efter Ører, hvilken Møntbenævnelse endnu til
den Dag idag har vedligeholdt sig i Sverrig. Her i Landet
blev den dog allerede tidlig fortrængt af den iübske og den
flanderske Kegnemaade3). Denne sidste, den nederlandske
eller Grote-Tallet, som blev ført i Pund, Skillinger (20 paa
Pundet) og Penninge (12 paa Skillingen), alle med det Tillæg:
Grot, og som en Tidlang syntes at skulle fortrænge den Iübske
Kegnemaade, ligesom denne havde forlrængt Øre-Tallet, —
da nemlig Hollænderne under Erik af Pommerns Krige med
Hansestæderne tilreve sig en stor Deel af den danske Handel,
— ophørte efterhaanden igjen ved Uanseslædernes paa Ny Over-
haand tagende Indflydelse, og vi skulle derfor, uagtet denne
Begnemaade blev brugt lier i Landet i omtrent halvandet
’) Vid. Selsk. Skr. IX, p. 614.
2) Jfr. saaledes Rescr. af 1 Sept. 1562, hvorved der paalægges Møntme-
steren at udmønte 250 Joachimsdaler til Lauge Brade til Krogsholm,
som netop skulde udbetale denne Sum: »efftertliii saadanne Daler ikke
icttelig ere at bekomme.« S. danske Mag. 1, S. 1G7.
3) »Jo mere man nærmer sig Kong Eriks (af Pommern) Regjering, jo
mindre finder man Fodspor deraf, naar man undtager, hvad Jordebøger
kan indeholde af staaende, og i Ører beregnede, Afgifter, saa og Mynte-
regningen i Almindelighed i Skaane « Vid. Selsk Skr. IX, p. 641. At
paa den anden Side »Øre-Tallet maa være meget gammelt, sees deraf,
at det af de Danske er indfort i Englaud.« Smsteds p. 637.