Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

11 hundrede Aar1), her ikke gaae videre ind paa den. Vi skulle kun bemærke, at til denne Regnemaade henhører den i ældre Documenter forekommende saa kaldte »lødige Mark« , der etsteds siges at være 5 Skilling Grot eller 15 Skilling Sterling eller 45 Skilling Lübsk, men om hvis Betydning og rette Værdi der desuagtet hersker megen Tvivl. Derimod blev den liibske Regnemaade af blivende Betydning for vort Møntsystem, ikke blot fordi de liibske Mønter indtil langt ned i Tiden vedblivende brugtes her i Landet jævnsides med vore egne, men ogsaa fordi disse i lang Tid sluttede sig nøie til hine. Ogsaa her i Landet blev Marken den sidste Mønt, der freinlraadie som saadan, idet den, uagtet den er den ældste af vore nugjældende Værdibe- tegnelser, som virkelig Mønt er yngre end baade Skilling og Daler. Af disse Mønter er atter Skillingen den ældste; men med Vished vides det ikke, til hvilken Tid den først er bleven møntet her i Landet. At den ældste Mønt, der bærer Navnet Skilling i sit Præg, er fra 1541, hidrører ganske simpelt fra, at man først i dette Aar begyndte at sætte Mønternes Navne i deres Præg; tbi 1513 befaledes baade Skilling og Hvid udmøntede, og man har allerede fra Chr. Is Tid Mønter, der gaae under Benævnelsen «Korshvid« (efter det i Prægets Midte staaende kronede Kors) samt fra Kong Hans’s fid Skil- linger2) (s. Fortegnelsen over Krebers Mønt- og Medaille- Samling p. 101—3). Om disses Udmøntning vides dog Intet videre; men i det nævnte Aar gik der Befaling til Dines, Møntmester i Malmø, at mønte Skillinger og Hvide, hver Skilling til 3 Hvide og 16 Skilling paa en halv rhinsk Gyl- den i Guld. Paa den anden Side fremgaaer det af den ovenfor berørte Forening af 1424 imellem Dronning Philippa ’) Det første Exempel, som haves paa, at denne Regnemaade er blevcn benyttet hertillands, er fra 1333, det næste fra 1479; den falder saaledes udenfor det Tidsrum, vi her nærmere skulle omhandle, og har derhos været uden Indflydelse paa det senere Møntsystem. Jfr. Vid. Selsk. Skr. IX, p. 665 ff. 2) 1 Chr. Ill’s Reces af 1510 Art. 21 hedder det dog bl, A.: »udi Kön- ning Hanssis oc andre franifarne Honninger i Danmarck Tiidt, ther ingen anden Møntt endt danske Hvviider oc Søslinger ware genge og gieffwe her udii Rüget.«