Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

13 4 Stykker i Kastet, (o: 88 Stykker) paa Marken, og Hviden 5 lødig, 55 Kast , 4 i Kastet (altsaa 220 Stykker) paa Marken. Herefter havde Skillingen en Metalværdi af 7|-4 ß R- M. (41T1 ß dansk Cour.), saaat Ilviden, der i Metalværdi netop var = | ß, altsaa havde en Værdi af 2^ ß R- M. (1 ß d. C.). Paa denne Tid var der altsaa allerede kun ringe Forskjel paa en Skilling dansk og en Skilling Lübsk, der jo nemlig i Aaret 1506 (s. ovenfor) havde en Værdi af omtrent 5^ ß d. C. eller 8| ß R- M. i de bedre, omtrent 8-j ß K. M. i de siet- tere af de i delte Aar udmøntede Penge. Saa længe der kun sloges smaa Mønter, af hvilke Skil- lingen var den største, maatte selvfølgelig de større Værdi- betegnelser, navnlig Marken, betegnes efter Smaamøntens virkelige Værdi. Men omtrent paa denne Tid begyndte man at komme til Erkjendelse af, at Mangelen paa stor Mønt var en Hovedfeil ved Møntvæsenet og for en stor Deel gav An- ledning til den store Forvirring, som Mønternes foranderlige, og navnlig stedse aftagende, Værdi forvoldte. Den første større Sølvmønt, som blev præget, var den saakaldte Gylden- groschen (Uncialis), møntet 1472 af Keiser Maximilian og siden i Aaret 1484 af Erkehertug Sigismund. Denne Mønt, der i Værdi skulde svare til 1 Guld-Gylden, vog oprindelig 608 A. eller 2 Lod flint (16-lødigt) Sølv, hvorefter dens Værdi altsaa kan ansættes til 2 Rdi. 30 ß R. M. Men snart for- ringedes dens Fiinhed, og navnlig i Joachirnsthal i Bøhmen udmøntedes den i Aaret 1517 kun som 15-lødig med Bibe- holdelse af den samme Vægt. Blandt de Mønter, som befaledes slagne ved den oven- anførte Anordning af 1514, var nu ogsaa »Sølv-Penninge paa en og paa en halv Gylden, 14 lødige, 8| og 17 Stykker paa Marken«, altsaa 9f paa Marken fiin, hvorefter de altsaa vare af lidt ringere Værdi end vor nugjældende Dobbeltdaler (9| Stk. paa Marken fiin), nøiagtig = 1 Rd. 86}f ß R. M.For- uden hele og halve saadanne Gylden udmøntedes der tillige /r Gylden eller Toskillinger af 8 lødigt Sølv, 58 paa Marken brutto, der saaledes vare af lidt høiere Metalværdi end Skil- lingerne. Det er imidlertid en Selvfølge, al saadanne smaa x) Luxdorph regner dem til en Værdi af 1 Rd. 1 Mk. d. C.