Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

14 Afvigelser ikke havde nogensomhelst Betydning med Hensyn til Mønternes Værdi i den daglige Handel og Vandel, i hvilken de naturligviis gjaldt efter deres Navneværdi i Forhold til Hovedmønterne, saalænge Afvigelsen herfra ikke blev altfor be- tydelig og deres Mængde altfor stor. Vi skulle derfor hverken her eller i detl'ølgende opholde os ved en nøiagtigereUdregning af de forskjellige Smaamønters virkelige Metalværdi, da en saadan ligger udenfor vor Hoved-Undersøgelses Øiemed, af hvilken Grund vi ogsaa kun endnu notere, at der ifølge samme Møntordning (1514) endvidere blev møntet »Blafferter, 5-lødige, 124 Kast paa Marken« og »Smaa-Pendinge, 4-lødig og paa Marken 216 Kast, 4 Stykker i Kastet«, gjældende henholdsviis for 2- og 1-Penge-Stykker og Skilling dansk), altsaa omtrent = 1] og I ß R. M. Foruden de i den anførte Mønt-Anordning ommeldte Sølvmønter antages derhos Chr. II at have ladet udmønte saa- kaldte »Klippinge«, fiirkantede Mønter med rundt Præg, saaledes som der ogsaa senere udmøntedes under Frederik I og Christian IH. Om Christian Il’s Klippinge vides imidlertid ikke Andet, end at de i Aarene 1524 befaledes ommøntede til »trind Mønt« for derefter at gjælde henholdsviis til 14, 6, 4 og 2 Penge. Herefter maa de bedste af dem antages kun at have havt imellem 1 og 2 (gi. danske) Skillings Værdi; og skjøndt disse Mønter, der sloges under Krigstilstanden fra Aar 1518—22, ansaaes for saa slette, at de vakte en stærk Mis- fornøjelse og endog forskaffede Christian II Øgenavnet »Kong Klipping«, af Luxdorph kaldes Klippinge-Marker, kunne de dog ikke antages at have været bestemte til at gjælde som Marker1). Hvis dette da ikke var Tilfældet, bliver 1524 det ’) Efter de Optegnelser, der findes i Geh.-Archivet om endeel i Aarene 1539 og 1540 foretagne Ommøntninger af Klippinge-Marker — hvilke han forudsætter at være de af Chr. II udmøntede — beregner Lux- dorph disses Værdi i dansk Cour. til 12? ä 13‘ nogle endog kun til ß. Vid. Selsk. Skr. VIII. p. ß—7. Da det iøvrigt fremgaaer af Kgl. Vitterhets, Historie och Antiquitets Academiens Handlingar, 19de Deel S. 337—40 (Stockholm 1850), at Klippinge af ringe Værdihold ere slagne under Chr. I, er det muligen ogsaa disse, der senere ere bievne omsmeltede.