Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

15 første Aar, i hvilket Marken er bleven præget som virkelig Mønt her i Landet. I dette Aar befalede nemlig Frederik I1) deels Jørgen Kok i Malmø, deels Møntmesteren i Ribe at slaae »To-Marker, Marker, halve Marker og 4 Skilling Stykker i Sølv, 14 lødige og 11, 22, 44 og 88 Stykker paa Marken«. Imidlertid er det dog tvivlsomt, om denne Befaling er bleven efterkommet, idet der nemlig aldeles ikke findes Marker fra Frederik l’s Tid. Samme Aar blev det befalet at slaae Gylden, Halve-Gylden og Ort van Gylden G.) i Sølv, 14 lødige, og 8, 16 og 32 Stykker paa Marken (—altsaa lidt bedre end de i A. 1514 slagne, hvoraf der gik 8| paa Marken —For- holdet imellem Mark og Gylden regnedes som 1 : 2|, hvor- efter der altsaa gik 40 ß paa en Gylden, medens den i 1514 talte 24 ß. Skillingen af 1524 havde altsaa kun f af den Værdi, som Skillingen havde i 1514. Da der gik 25| af de nye Markstykker paa 'Marken fiin, bliver Mønt-Markens Værdi ved dens første Fremkomst i Danmark 70^ ß R. M., saa at en Gylden i Møntstykker havde en Værdi af 1 Rd. ß R. M., medens 1 Gyldenstykke af 1524 (da der gik paa Marken fiin) var = 2 Rd. 2| ß R. M. Det maa herved endnu til Slutning bemærkes, at den op- rindelig saakaldte Gylden (Güldengroschen) i Realiteten er den samme Mønt, som senere gaaer under Navn af Daler. Som alt anført blev der nemlig i Joachimsthal i Bøhmen udmøntet en stor Mængde af denne nye Mønt, som derfor, navnlig fordi de vare af endeel ringere Værdihold end den for en Gülden- groschen oprindelig bestemte, altsaa fra først af til Forskjel fra disse, kaldtes »Joachimsthaler« (»Thaler«), hvilket Navn ogsaa efterhaanden fik Indgang i Danmark, hvor — naar Sles- vig medregnes — de første »Joachims-Dalere« udmøntedes paa Gottorp i Aaret 1534 2), 14| lødige, 8 Stykker paa den ’) Jfr. D. Mag. II, pag. 126. 2) Allerede Kong Hans siges at have møntet nogle større Mønter, men om disses Navn og Værdi vides Intet med Vished. Derimod er det sikkert, at der 1523 er bleven slaaet Joachimsthalere; men disse, der vistnok vare bestemte til at bruges under Christian Il’s Ophold i Ud- landet, ere neppe bievne gangbar Mont her i Landet. I det Hele er