Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

16 raae Mark, saa at der gik 8-24 Stykker paa den f]ne Mark, hvorefter deres Værdi kun var en Ubetydelighed større end Gyldenstykkernes af 1524, nemlig 2 Rd. 9^/3 II. M. Denne Mønt, der ogsaa snart betegnes som en Species-Daler (sc. 1 Daler in specie, d. v. s. i eet Stykke) bliver da i den følgende Tid Hoved-Mønteenhed i Danmark, og var saaledes oprindelig ikke meget forskjellig fra den nu igjen — siden 1788 — gjældende Speciesdaler, siden 1854 kaldet Dobbeltdaler R. M. Det Forhold, der 1524 fastsattes imellem Sølv-Gylden- stykkerne og Markstykkerne (1 Gylden = 2| Mark), vedblev imidlertid ikke ret længe, eller rettere, korn ikke til at gjælde imellem Markstykkerne og haleren, efterat denne havde faaet Indfødsret som dansk Mønt1). Ved Christian Ill’s Mønt- Ordning af 1544 — aftrykt blandt Bilagene — bestemmes det nemlig, at »Güldengroschen« skulle holde 14| Lod f. S.'og udmøntes til 8 Stykker paa den raae Mark, medens Mark- stykkerne skulle holde 13y Lod fiin og udmøntes til 24 Stykker paa Marken br. Dette Forhold af 1 : 3 bibeholdtes siden foi de af Frederik II møntede Speciesdalere og vedblev at gjælde, indtil der ved Frd. 26 Juni 1572 indførtes et andet Delingsforhold af Daleren. Fra omtrent Midten af det 16de Aarh. kunne vi saaledes betragte den nye Møntregoing efter Daler (å 3) Alark (ä 16) Skilling heelt gjennemført ikke blot som Regnemaade, men ogsaa i det virkelig existerende Møntsystem. Efterat der saaledes er fremstaaet et fuldstændig gjennem- ført Møntsystem, stiller Spørgsmaalet om Udregningen af Mønternes Værdi sig noget anderledes for os end tidligere. Saa længe nemlig de større Værdibetegnelser ikke existerede der neppe bleven udmøntet ret mange Dalere i den første Tid, efter- som Hr. Lauge Brade, da han i A 1562 skulde bruge 250 Daler til en Udbetaling, maatte begjære denne Sum særlig præget til sig (see ovenfor Keser. 1 Spt. 1562.) Dog maa det bemærkes, at. disse Dalere skulde være 15-ltrdige, og at det maaskee var af denne Grund at en særegen Udmarvning var nødvendig. ) Allerede i 1529 findes i Ant. Wulffirds Hofholdnings Regnskab 1 Joa- chimsdaler ansat til 48 ß dansk. Herefter synes Mønterne alt da at være udmøntede til ringere Værdi end i 1524 bestemt.