Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

47 altsaa med 1 slet Mark, der jo tidligere kun var Betegnelsen for en vis Mængde »Mynt«, d. v. s. (Fire-, To- og Een-) Skillinger. Det bliver da heraf en Følge, at Cours paa Kroner vil sige ganske det Samme som Cours paa al smaa Mønt, hvoraf altsaa atter følger, at al den factisk courserende Mønt i Handel og Vandel ikke gjaldt for sin fulde paalydende Værdi, medens den dog i det dele blev taget for mere end dens virkelige Metalværdi. Efter sin paalydende Værdi skulde Marken (Orts-Kronen) som | Rigsdaler være = 32/3 R. M., Kronen (Sietdaleren) =128/3 R. M. og Skillingen (T^Mark) — 2 ß IL M.; efter sin Metalværdi var Kronen derimod kun ca. 114/3 B. M., Alarken 28| ß R. M. Da nu disse Penge ved Coursen fik en Værdi indenfor Grændserne af de anførte Beløb, bestemt efter det Værd, der tillagdes dem i den store Omsætning, hvor Specien var Regningsmønten og hvor de altsaa skulde træde isledenfor denne ved Betalingens Erlæggelse, og da man derimod i den daglige, mindre Omsætning natur- ligviis ikke tog Coursen i Beregning, men holdt sig til de courserende Møntstykker og ansatte Priserne efter disse, saaat Daleren regnedes til 6 af de factisk courserende Marker, Marken paa samme Maade til 16 af de courserende Skillinger, vil det ved Omsætning af de for dette Tidsrum angivne Priser til Rigsmønt være nødvendigt at lægge den Værdi til Grund, der efter Coursen tillagdes de courserende Penge i den store Omsætning1!. ’) Rigtigheden af denne Fremgangsmaade vil bedst blive indlysende ved at betragte Forholdene i et Land, hvor Omsætningsmiddelet er Papirs- penge, der staae under pari Cours. I Østerrig f. Ex. beregnes og angives alle Priser i Papirspenge, og betaler man med Sølv, erstattes Opgjælden altid ikke blot i Boutikshandel, men ogsaa paa Caféer, Restaurationer, Hoteller o. desl. Steder; paa Jernbanerne ere Taxterne angivne i Papirspenge, og ved Betaling i Sølv faaer man ogsaa her et Afslag efter en fast Cours osv. Kort sagt: i al den daglige Omsætning bruges Papirspengeiie som Regnemønt, og den Fremmede, som vil gjøre et Overslag over, hvad Tingene virkelig koste ham, maa om- sætte Priserne til Sølv efter dettes Cours imod Papir. Paa samme Maade regnede man her i Begyndelsen af dette Aarh.; derfor vare Priserne saa enorme (man see blot Capitelstaxterne for 1811—13) — og paa samme Maade regner man overalt, hvor den courserende Mønt