Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

48 Hvor høi nu den virkelige Opgjæld paa Kroner i dette Tidsrum i hvert enkelt Aar var, lader sig neppe oplyse; men, som ovenfor bemærket, maa den utvivlsomt antages at have været større, end den ved Lovgivningen fastsattes, og da den ved Frd. 1674 søgtes begrændset til 4 pCt., men 1686 maatte forhøies til 6 pCt. og vistnok til ethvert af disse Tidspunkter oversteg denne Sats, eftersom den virkelige Differents var ca. 12 pCt., vilde man vist næppe sætte den for hoit ved for hele Tids- rummet fra 1670—1695 at regne den til 6 pCt. Herefter vilde da Kronens virkelige Værdi i Handel og Vandel blive omtrent 120 ß R. M. 9, Marken altsaa = 30 ß, medens Coursforskjellen ved ringere Beløb end 8 Skilling (=15/3 R. M.) ikke kunde komme i Betragtning. Imidlertid vil det dog maaskee være rigtigere at holde sig til de legale Bestemmelser om Coursen og betragte denne som jævnt og stadigt syn- kende under hele dette Tidsrum, idet man da kan forudsætte, at Lovbestemmelserne hver Gang kun slaae den allerede factisk indtraadte Cours — eller vel endog Minimum af denne — fast. Da der alt under Frederik Ill’s Kegjering var en factisk, om endog kun ringe, Coursforskjel mellem Species og Kronemønt (1656 regnes Species ifølge A. Berntsen til 6$. 2/3, s. ovenf.) og da Frd. 1674 sætter Coursen til 4 pCt., Frd. 1(586 til 6 pCt., Frd. 1693 til 8| pCt. og Frd. 1700 endelig til 12 pCt., hvorefter Kronens Handels-Værdi i disse 30 Aar langsomt synker ned til dens virkelige Metalværdi, ville vi — da rin- gere Afvigelser end 2 ß R. M., vel ingen synderlig Betydning ville faae — vistnok komme Virkeligheden nærmest ved i det ikke svarer til sin nominelle Værdi, hvad enten den iøvrigt bestaaer i Sølv eller Sedler. Naar det saaledes for det her omhandlede Tids- rum hedder, at t. Ex. en Tønde Rug kostede 1 Rdlr. 3 8 ß, saa er Meningen heraf ikke den, at den kostede 1 Specie 4 Sp. 4- T’s Sp. eller i Rigsmønt 3 Rdlr. 16 ß, men derimod at den kostede 2 Kroner + 1 Markstykke (eller 9 Markstykker) + 1 Otteskilling, eller — ved en Opgjæld af 6 pCt. — i Rigsmønt 2 Rd. 93 ß. For den senere Tid, da Opgjælden steg endnu mere, bliver Forskjellen imellem Resul- taterne af den ene eller den anden Beregningsmaade endnu betydeligere. ’) Ved en Opgjæld af 4 pCt. bliver dens Værdi lidt over 123 ß, ved 5 pCt. lidt under 122 ß og ved 6 pCt. lidt over 120 ß R. M.