Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

50 dalerne næsten ganske maae antages fortrængte, faaer en til sin Melalværdi svarende Værdi i Handel og Vandel. Af den foregaaende Udvikling vil det være indlysende, at Speciernes Forsvinden og Kronernes synkende Værdi begge Dele vare naturlig grundede deri, at man havde forsøgt at lade to forskjellige Møntsystemer uden tilsvarende Værdihold coursere jævnsides. Dette kunde eller vilde man imidlertid paa den Tid ikke ret indsee, men søgie Grunden deri, at der fra Udlandet indførtes fremmede Penge af siettere Værdihold. Da imidlertid de gjentagne Forbud mod fremmed Mønts Ind- førsel og vor egen Mønts Udførsel intet hjalp, besluttede man sig omsider til at søge Ondet standset ved at bringe vor Møntfod i Overeensstemmelse med den hamburgske Courantfod, 11| Kd. paa Marken fiin. Denne Forandring, der skete i A ar et 1695, gik i Realiteten ud paa at. fastsætte, at en Rigsdaler fremtidig skulde udmøntes af saa meget ringere Værdihold, at der kom til at gaae I1| Stykker istedenfor paa en Mark fiin, medens den dog fremdeles skulde gjælde for en Rigsdaler (Speciesdaler) til 6 Mark å 16 ß eller Krone å 64 ß. Da imidlertid, som vi have sect, Kronerne i Virkeligheden ikke vare = | Speciesdaler og da Specierne aldeles vare uddrevne af Circulationen, var den \irkelige Forringelse af Møntfoden ikke fuldt saa stor, idet Marken fiin i Kronemønten udbragtes til 10 Rigsd. 38 /3, i den ringere Mønt endog til 10| Rigs- daler. Imidlertid var Nedsættelsen følelig nok til, at det nu gik med Kronerne, som del tidligere gik med Specierne; efterat de ved de idelige Opsættelser af Specien vare ned- bragte til deres virkelige Melalværdi (i Aaret 1700), maatte de nu i den følgende Tid opsættes i Forhold til Courant- Noteringer, slutte sig til de stedfundne Udmøntninger. Desuden ud- møntedes der fra 1657—80 ca. 150,000 Rdlr. i 41 lødige Toskillinger (jfr. Frd. 31 Decbr. 1692, ovenfor), hvorimod der af lød. Eenskil- linger kun udmøntedes henved 10,OGO Rdlr.