Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

51 mønten og forsvandt desuagtet meer og meer af Circulationen. Forandringen bestod nemlig deri, at Rigsdaleren, der tidligere (som Specie) havde en Værdi af 192/3 R- M«, nu (som Cou- rantdaler) fik en Værdi af 156|| ß R. M., medens Kronen, der jo havde en Værdi af 113—14 ß IL M., nu skulde gaae for I lldlr. Cour. ligesom før for j Rigsdaler in specie. M. a. ().: 8 Otteskillinger (— thi alene i denne Møntsort ud- møntedes i den første Tid de nye Courantmønter —), der i Virkeligheden havde en Værdi af 104^ ß R. M., skulde gjælde lig med en Krone, hvis Metalværdi var 113T% ß R. M. Følgen heraf blev da, som sagt, meget snart den, at der op- kom en ny Coursforskjel, nemlig imellem Kroner og Courant- mønt, og at der nu rnaatle gives Opgjæld paa denne i For- hold til Kronerne. Som alt bemærket, var den eneste Slags Courantmønt, der i Aaret 1695 og den nærmest følgende Tid blev sat i Circulation, Otteskillinger. Af disse skulde der ifølge Resol. 4 Mai 1695 udmøntes 50,000 Rdlr., og de skulde gjøres 9-iødige, 76| St. paa Mark br., altsaa 11 lid. 32 ß paa Marken fiin. Det var naturligviis Meningen, at disse nye Otteskillinger skulde gaae iflæng med de gamle halve-Orts-Kroner, 12 af dem skulde gjælde I Rigsdaler og 8 en Krone, og der var saaledes ikke med denne Foranstaltning forbundet den Tanke, at forandre Dalerens eller Kronens tidligere Værdi i Handel og Vandel. Man vedblev derfor ogsaa indtil Aar 1701 at ud- mønte 13^-lødige Kroner (1700—1701 udmøntedes der heraf 102,114 Rdlr.), ja, man lod endog endnu i 1704 udmønte nogle faa hundrede Species, i hvilken Mønt endnu enkelte Afgifter, navnlig Øresundstolden, skulde erlægges. Forandringen skulde altsaa foregaae umærkeligt for Publikum, og Hensigten var netop at tilvejebringe paa eengang Overensstemmelse imellem de bestaaende Møntsystemer indbyrdes (og altsaa imellem Mønternes reelle Værdi og deres Coursværdi i Handel og Vandel) og imellem den danske og den hamburgske Mønt- fod. At el saadant P'orsøg ikke kunde lykkes, ligger imidlertid allerede i Sagens Natur; den Maade, hvorpaa det blev gjen- nemført, bidrog derhos til, at det endnu hurtigere, end det ellers vilde skeet, led Skibbrud. 6*