Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
der skulde betales med rede Penge, ligesom Gjæld, der var
stiftet i rede Penge, ogsaa skulde betales heri.
Allerede den 16de Oct. s. A. udstedtes imidlertid en ny
Forordning, hvori det siges, at de »authoriserede Penge-Sed-
deler imellem Kjøbere og Sælgere blive veigret at imodtages
for deres fulde Valeur«, og hvor det ved Siden af Udstedelsen
af mindre Sedler, lydende indtil paa 1 bestemmes, at og-
saa Told og Acciser maa erlægges halvt med Penge, halvt
med Sedler, dog Øresundstolden undtagen, der skulde er-
lægges i Species og Kroner, hvorhos det tilføies, at »saasom
Sedlerne ikkun gaae og gjælde for courant Mynt, saa betaler
Vedkommende paa saa mange der ved Toldstederne indleveres
1 pro Cento Agio.»
I en Forordn. 10 Apr. 1719 klages der først over, at
»Penge-Sedler udi Prisen fast daglig falder« og der indret-
tedes derfor ved denne Forordning et Lotteri, hvori 2538
Tdr. Hartkorn Jordegods skulde bortspilles paa 41,223 Lodder,
der skulde betales med bare Sedler, 5 Hd. for hvert Lod,
hvorhos det løvedes, at alle de saaledes indkomne Sedler
skulde brændes, samt at der fremdeles hvert Aar skulde ind-
drages et Par hundrede tusinde Rdlr. i Sedler. Da imidlertid
Sedlerne desuagtet vedbleve at staae temmelig slet imod Mønt,
befaledes det ved Frd. 10 April 1720, at fremtidig alle Be-
talinger, i Kjøb og Salg, Skatter og Afgifter, skulde erlægges
| i Sølvmønt, | i Sedler, »saaat herefter under det Ord
»gangbar Myndt« ei andet skal forstaaes end Tre fierde Parter
Sølv-Myndt og En fierde Part authoriserede Pengesedler«;
dog skulde Told og Accise, stemplet Papir og Post-Intraderne
betales alene i Sølvmønt.
Imidlertid bestræbte man sig dog i de følgende Aar for
at indfrie det givne Løfte om fortsat Inddragelse af de i
Krigstiden udstedte Pengesedler, og ved PI. 11 Octbr. 1728
kunde Kongen ikke blot forsikkre, at »Vi ... allerede den
største Deel af samme authoriserede Penge-Sedler Tid efter
anden, ligesom de i Vores Cassa ere indløbne, have ladet
cassere og afbrænde, og paa lige maade allernaadigst ere
sindede den øvrige Rest, som endnu roulierer blandt Vores
kjere og troe Undersaalter, at lade indsamle og cassere,«