Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
54 men det blev endog ved samme Placat bestemt, at »bemeldte authoriserede Sedler herefter ei længere udi Skatter, Kjøb, Sal eller andet skal gaa eller gieide end til dette indeværende Aars Udgang, fra hvilken Tid af de ganske og aldeles skal være opkrævede.« — Det vil neppe ved det hidtil Udviklede være undgaaet Opmærksomheden, at der efter den nye Courantfods Indførelse i hele det heromhandlede Tidsrum slet ikke blev slaaet Dalere. Courantdaleren var saaledes kun et Begreb, Udtrykket for en vis Mængde Smaamønt, paa samme Maade som Siet- daleren en Tidlang havde været det, og saaledes som selve Rigsdaleren i den sidste Tid efter Speciernes næsten fuld- stændige Forsvinden var bleven det. Der er derfor ikke Tale om en ny Mønt, som afløser en anden, men kun om en Forandring af Regningsenheden, der ikke længer svarede til de factisk circulerende Mønter, hvorved man skulde kunne undgaae at regne med Opgjæld. Istedenfor, at man hidtil havde regnet en Daler = Krone (eller 6 Marker eller 12 Otteskillinger) -j- en vis Opgjæld, skulde man nu faae en Daler, der virkelig var lig den Mængde Smaamønt, som den var Betegnelsen for. Men man indsaae ikke, at det simpleste — og det eneste — Middel til at opnaae dette, var at beregne den fingerede Daler efter samme Møntfod som den faktisk courserende Mønt, Kronemønlfoden, hvorefter en Mark fiin skulde udbringes omtrent til 10Tö2 Rigsdaler; for at faae Beg- ningsmønt fælles med Hamburg beregnede man Daleren til IH Rigsdaler paa Marken fiin, udmøntede noget Smaamønt i Overensstemmelse hermed og altsaa i Uoverensstemmelse med den hidtil circulerende, og styrtede sig saaledes paany ind i det, man netop vilde undgaae, et dobbelt Møntsystem med deraf følgende Coursberegning og Opgjæld. Forskjellen blev alene den, at, medens man tidligere maatte give Opgjæld, naar man vilde betale en Gjæld i Specier med Kroner, saa maalte man nu i den følgende Tid give Opgjæld, naar man vilde betale en Gjæld i Kroner med den nye Couraotmønt. Dette lod ikke længe vente paa sig. Neppe var ved Frd. 27 Jan. 1700 (s. ovenfor) Kronen omsider bleven bragt i sit rette Forhold til Specien, idel Opgjælden blev sat til pCt.,