Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
men det blev endog ved samme Placat bestemt, at »bemeldte
authoriserede Sedler herefter ei længere udi Skatter, Kjøb,
Sal eller andet skal gaa eller gieide end til dette indeværende
Aars Udgang, fra hvilken Tid af de ganske og aldeles skal
være opkrævede.«
— Det vil neppe ved det hidtil Udviklede være undgaaet
Opmærksomheden, at der efter den nye Courantfods Indførelse
i hele det heromhandlede Tidsrum slet ikke blev slaaet Dalere.
Courantdaleren var saaledes kun et Begreb, Udtrykket
for en vis Mængde Smaamønt, paa samme Maade som Siet-
daleren en Tidlang havde været det, og saaledes som selve
Rigsdaleren i den sidste Tid efter Speciernes næsten fuld-
stændige Forsvinden var bleven det. Der er derfor ikke Tale
om en ny Mønt, som afløser en anden, men kun om en
Forandring af Regningsenheden, der ikke længer svarede til
de factisk circulerende Mønter, hvorved man skulde kunne
undgaae at regne med Opgjæld. Istedenfor, at man hidtil
havde regnet en Daler = Krone (eller 6 Marker eller 12
Otteskillinger) -j- en vis Opgjæld, skulde man nu faae en
Daler, der virkelig var lig den Mængde Smaamønt, som den
var Betegnelsen for. Men man indsaae ikke, at det simpleste
— og det eneste — Middel til at opnaae dette, var at beregne
den fingerede Daler efter samme Møntfod som den faktisk
courserende Mønt, Kronemønlfoden, hvorefter en Mark fiin
skulde udbringes omtrent til 10Tö2 Rigsdaler; for at faae Beg-
ningsmønt fælles med Hamburg beregnede man Daleren til
IH Rigsdaler paa Marken fiin, udmøntede noget Smaamønt
i Overensstemmelse hermed og altsaa i Uoverensstemmelse
med den hidtil circulerende, og styrtede sig saaledes paany
ind i det, man netop vilde undgaae, et dobbelt Møntsystem
med deraf følgende Coursberegning og Opgjæld. Forskjellen
blev alene den, at, medens man tidligere maatte give Opgjæld,
naar man vilde betale en Gjæld i Specier med Kroner, saa
maalte man nu i den følgende Tid give Opgjæld, naar man
vilde betale en Gjæld i Kroner med den nye Couraotmønt.
Dette lod ikke længe vente paa sig. Neppe var ved Frd.
27 Jan. 1700 (s. ovenfor) Kronen omsider bleven bragt i sit rette
Forhold til Specien, idel Opgjælden blev sat til pCt.,