Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

55 hvorefter Kronen fik en Værdi af 113^ R. M., førend der alt det følgende Aar klages over, at »Vi ugjerne fornemme, at en og anden Opgeldten paa Kroner for dennem, som Kro- ner imod Gourant-Mynt at omvexle uforbigjængeligen behøve, alt for høyt og utaalelig opsætter,« og det forbydes derfor ved Frd. 26 Apr. 1701 at tage større Opgjæld end 1 pCt. Imid- lertid begyndte man dog nu snart at mærke, at en saadan lovbunden Opgjæld kun førte til, at Kronerne éfterhaanden forsvandt paa samme Maade som tidligere Specierne, idet man da kunde kjøbe Kronerne for mindre, end de vare værd, og udføre eller indsmelte dem. Ved Frd. 10 Juli 1705 ophævedes derfor den legale Cours og det bestemtes, at »Lagen af Kroner imod halve danske Mark herefter maa forringes, ligesom Coursen udi Hamborg og Commercien giver Anledning til.« Da den virkelige Forskjel imellem Kronefoden og Courant- foden (o: imellem 10 og 11| af Marken fiin) var henved 9 pCt., er det let at forslaae, at den i Aaret 1701 fastsatte Op- gjæld af 1 pCt. ikke kunde holde sig i Praxis. Hvormeget Opgjælden paa Kroner er stegen i Aarene 1701—5, vides nu desværre ikke, ligesaalidt som, hvor meget den efter Frigivel- sen i 1705 er stegen; men i det Hele taget tør det dog nok antages, at det er gaael med Kronerne som tidligere med Specierne, at nemlig Coursforskjellen i den første Tid, da Kronemønten existerede i rigelig Mængde, medens der kun circulerede et mindre Beløb af Courantmønt1), kun langsomt og i ringe Grad er tiltagen, men at den, efterhaanden som Mængden af Courantmønt tiltog og af Kronemønt aftog, er stegen stedse stærkere og hurtigere. Hvad der især bidrog hertil, var den i Aaret 1710 paabegyndte Udmøntning af Tolvskillinger af langt ringere Værdihold, end Courantfoden tillod, nemlig til 13| Rd. af Marken fiin2), hvoraf der tilmed >) Hvorvidt der i Christian V’s Tid er bleven udmøntet mere heraf, end de ved Resol. af 4 Mai 1695 paabudne 50,000 Rd , vides ikke; i Aarene I7Q0__1703 udmøntedes kun ca. 286,000 Rd. Dertil kom, at disse Otte- skillinger gik iflæng med de tidligere halve Marker Kronemønt, der, skjøndt de vare af bedre Værdihold, dog ogsaa gik for »Courantmønt« og saaledes bidrog til at holde denne over dens reite Cours. ’) Disse vare altsaa 28 pCt. siettere end Kronemønten.