Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
60 dette formodentlig kun skeet langsomt i de første 10 Aar, da der ikke udmøntedes saa store Summer af Courantmønt. Da denne tilmed endnu stedse sloges til 11| Rd. paa flin, altsaa ca. 9 pCt. siettere end den gode Rronemønt, kan den i ethvert Tilfælde ikke være sunken dybere og er vel endog neppe sunken til sin virkelige Metalværdi 156 ß R. M. Hen- imod dette Beløb har den altsaa i disse 10 Aar bevæget sig i stedse nedadgaaende Retning, og i Mangel af nøjagtigere Underretninger ville vi saaledes til vort Øiemed vistnok gjøre rigtigst i at beregne Rigsdaleren aftagende med 3 ß R. M. (Marken med | ß R. M.) omtr. hvert 3die Aar, hvorefter den i 1710 vilde have en Værdi af 159/3 R. M. (Marken 26| ß). Ringere er der næppe Grund til at sætte den, som det strax vil sees. Fra Aar 1710 begyndte nemlig paa Grund af Krigen Udmøntningen af de slette Tolv- og Toskillinger, der vare 18 pCt. ringere end Courantfoden, og fra dette Aar tør Cour- sen derfor antages at være falden raskt, navnlig da de jo udmøntedes i stor Mængde. Desuagtet tør Dalerens Cours ifølge Holbergs ovenciterede Vidnesbyrd i Aaret 1713 ikke sættes lavere end til 11} pCts Opgjæld mod Kroner, hvorefter dens Værdi bliver ca. 153 ß II. M. Det er da neppe sand- synligt, at Opgjælden forinden Courantmøntens Forringelse har været større end 7—8 pCt. Dersom Coursen virkelig — hvad vi ikke have nogen positiv Grund til at betvivle1) — i 1713 har været 11{ pCt., ) I Roeskilde Jomfrue-Klosters Regnskabsbog (i Klosterkassererens Besid- siddelse) — der begynder Aar 1716, — sættes vel »Lagien, i dette Aar kun til 2pCt., Juni 1718 til 4pCt; men da den i Juni 1719 sættes til 6 pCt., medens den samme Aar for de kgl. Kasser fastsættes til 12pCt., synes disse Angivelser ikke at have svaret til de virkelige Forhold. Jan. 1720 sættes den til 7 pCt., Juni s. A. til 8 å 10 pCt., Jan. 1721 tiJ 10 pCt., Juni s. A. til Hi pCt. og Juni 1722 endog kun til 10 å 102 pCt. Da der imidlertid her kun er Tale om Rente og Afdrag af udlaante Capitaler, tilmed ved en offentlig Stiftelse, er det rimeligt, at man her har holdt sig Lovgivningens Bestemmelser efterrettelig; de anførte Courser følge nemlig, som det vil sees, ganske med disse. Derimod synes Angivelserne for de følgende Aar omtrent at stemme med Virkeligheden: Juni 1723 12 pCt., Juni 1724 13 pCt., Juni 1725 14 pCt., Juni 1726 15 pCt.