Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
synes den i længere Tid at have holdt sig omtrent paa dette
Punkt. Thi 1719 fastsættes den Cours, hvortil Courantmønten
skal modtages i de kongelige Kasser, til 12 pCt., og 1722
siges det, at »Lagien paa Croner er opløben saa høit, at der
maa gives 11 å12pCt.«, hvorved der dog tilføies, at Kronerne
»neppe derfor kan bekomrnes.« 1726 erklærer Kbhvns Magistrat,
(s. ovenfor) at »Coursen paa nogle Aar har været 14 til 15 pro
Cent,» og ifølge Høier skal den endog i disse sidste Aar have naaet
17 pCt. Fra 1713 — 20 ä 22 maa da Rigsdaleren beregnes
til 153 ß R. M. (Marken 25| /3), og derefter kan den antages
at være sunken endnu yderligere indtil ca. 147 ß R. M.
(16 pCt.)1).
Ved Reductionen i 1726 blev Tolvskillingerne 2 pCt.
bedre end Courantfoden, medens 16-Skillingerne omtrent kom
til at svare til denne. Følgen deraf blev, at Tolvskillingerne
nu begyndte at fortrænges af Circulationen, ligesom de Indtil
havde fortrængt Kronerne, der paa denne Tid næsten vare
ligesaa fuldstændig fordrevne, som Specierne ved Aarbundredets
Begyndelse. Fra denne Tid kunne saaledes Courantmønterne
regnes for den virkelige Mønt, der følgelig ikke kan regnes for
bedre end deres virkelige Metalværdi, altsaa Daleren = ca.' 156 ß
R. M. og Skillingen lidt over ß B. M. At der i den føl-
gende Tid endnu fastsættes en Cours (o: Opgjæld) imellem
Kroner og Courant, kan ikke tillægges nogen Betydning med
Hensyn til Courantmøntens Værdi i Handel og Vandel, men
har kun Hensyn til Gjæld, der er stiftet i Kroner, samt Af-
gifter, der skulde erlægges i Kroner, navnlig Tolden. 1731
fastsættes Opgjælden for Kroner ved Toldens Erlæggelse til
5 pCt., 1737 til 6| pCt., men det gaaer ifølge det Anførte
ikke an at lægge delte Forhold til Grund for en Beregning
af Courantmøntens Værdi.
Under Christian den Sjette vandt Pengevæsenet om-
sider Eensartelhed og Fasthed. Courantfoden blev strengt
overholdt ved alle Udmøntninger, og Courantmønten, hvoraf
der nu ogsaa sloges større Mønier, navnlig en ikke ringe
’) 16-Skillingernes virkelige Afvigelse fra Kronefoden var over 15 pCt.,
12-Skillingernes over 28 pCt.