Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
74 Under Frederik II blev det først Brug at sætte Guld- mønternes Navne i deres Præg; men dette — i Forbindelse med selve de existerende Møntstykker — er ogsaa den eneste Oplysning, som haves om de af denne Konge slagne Guld- mønter. Blandt disse fandtes da ogsaa hosenoblen eller den enkelte Nobel, der navnlig under Christian IV blev ud- møntet i stor Mængde (med en taarnet Elephant i Præget), da endog en Deel af Sundtolden skulde erlægges i denne Mønt. De udmøntedes navnlig i Aarene 1611 — 12 til en Fiinhed af 20| Karat, 26/^ Stykker paa Marken fiin, og halve Rosenobler i samme Forhold. Under de følgende Konger standsede Udmøntningen af disse ligesom af flere andre af de tidligere brugte Guldmønter. Guldgylden’en er ligeledes først slaaet af Kong Hans. Denne Mønt stammer fra Italien, hvor de første Gylden sloges i Florents i Aaret 1252, hvorfor de ogsaa kaldtes floren i aurei (florin), hvilket Navn dog maaskee ogsaa kommer af de fire, i Kors satte Lilier, som de havde i deres Præg. Fra Italien fik de Indgang i Pydskland, hvor deres Værdi imidlertid efter- haanden forringedes, hvorfor nogle af Fyrsterne ved Rhinen indgik en Forening om en bestemt Norm for Udmøntningen; de herved fremkomne Gylden, der først sloges 1386, kaldtes derfor Rhinske Gylden, hvilken Mønt hyppigt nævnes i danske Regnskaber og andre Aktstykker fra de Oldenborgske Kongers Tid og ved Siden af Nobelen var den første Guld- mønt, der blev udmøntet her i Danmark. Christian II be- falede dem i Aaret 1514 udmøntede til en Fiinhed af 18 Karat, 72 Stykker paa Mk. br., og de i Aaret 1525 af Frederik I slagne Rhinske Gylden havde samme Værdihold, hvorimod de under Christian 111 sloges deels 18^ lødige til samme Vægt, deels 23 lødige, 87’f Stykker paa Mk. br. Under Christian IV gjenoptoges Udmøntningen af Rhinske Gylden, 18} lødige, 72 p. Mk. br., i Aarene 1618—25 og ophørte derefter. Indtil Slutningen af det 15de Aarhundrede var det meest Fremmede, som drev Handel paa Danmark, betalte vore Pro ducter med deres egne Penge og derved tildeels forsynede Landet med de fornødne Omsætningsmidler. Men eflerhaanden som Danmark begyndte at drive Aclivhandel, behøvedes danske