Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

75 Penge, ikke blot til Brug for Landets indre Omsætning, men ogsaa til udenlandske Betalinger. Heri maa formodentlig Grunden søges til, at man under Frederik 11 og Christian IV begyndte at lade slaae en stor Deel forskjellige Guldmønter, der alle vare laante fra Udlandet. Blandt alle disse var der imidlertid kun en, som i lang Tid vedblev at holde sig som en dansk Guldmønt og endnu ikke heelt er forsvunden, nemlig Dukaten. Blandt de flere forskjellige Sorter Gylden, som efterhaanden opkom rundtomkring, nemlig — foruden Rhinske — Bayerske, Nederlandske og fl., vare ogsaa Ungerske Gylden, slagne af ungarsk Guld omtrent efter samme Møntfod som de op- rindelige Rhinske Gylden. Paa disse overførtes snart det i Italien opkomne Navn Dukat, der skal have sin Oprindelse deels fra Benævnelsen paa Hertugdømmet Apulien, Il Ducato, deels fra Indskriften paa nogle oprindelig af Roger II af Neapel slagne Guldmønter: »Sit Tibi Christ« Datus Quem Tu Regis Ipse Ducatus«, hvilken Indskrift senere ogsaa blev optagen paa Venetianske Guldmønter, der saaledes forplantede Navnet til Tydskland, hvor det først forekommer i Rigs-Mønt- forordningen af 1559, der bestemte Dukatens Vægt og Værdi- hold til 23j Karat, 67 Stykker paa Marken. Efter denne Norin er Dukaten formodentlig ogsaa bleven slaaet, da den i Aarene 1563—64 først fremkom her i Dan- mark. Tyve Aar senere synes der paa Ny at være bleven udmøntet Dukater af samme Vægt og Værdi, hvorimod den atter tyve Aar derefter, i Aaret 1604> blev udmøntet af Christian den Fjerde med en Lødighed af kun 23| Karat. 1606 blev Lødigheden imidlertid forhøiet til 23J Karat, hvilken Fiinhed den siden — under Navn af Species-Dukat — har be- holdt. Dennes Værdi er nu paa det Nærmeste 4| Rd. IL M. De øvrige Guldmønter, som sloges af Frederik II, vare — foruden de alt omtalte llosenobler og Guldgylden (Rhinske Gylden) samt dobbelte Dukater — Portugaløser, Engellot’er og Guldkroner. Disse sidste have omtrent været af samme Værdi som Guldgyldenen, og udmøntedes under Kristian den IV ikke blot som enkelte og halve Guldkroner, men ogsaa som dobbelte, der gik under Navn af Dubloner. Om deres