Vor Brændselsforsyning
I hvilken udstrækning og paa hvilken maade kan og bør dansk brændsel erstatte kul?
Forfatter: M. Ib Nyeboe
År: 1920
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 662.62
Noter
Særtryk af Tidsskrift for Industri Nr. 21
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
og Kraft til Tørring og Brikettering af Brun-
kullene; paa denne Maade vil vi faa et Brændsel,
som bedre end noget andet hjemligt Brændsel
kan erstatte Kullene i Byerne.
Til Trods for den store nationaløkonomiske
Betydning, Spørgsmaalet om Mosernes Udnyt-
telse rummer, maa det med Skam siges, at in-
gen ved, hvor store Mosearealer der findes i
Landet; men anslaar man dem til 80 000 ha eller
c. 145 000 Tdr. Land, er der vist overvejende
Sandsynlighed for, at man er paa den sikre Side.
Beregner man Gennemsnitsdybden til 2 m, vil
1 ha afgive 8 Mill. Stk. eller c. 3000 Tons Tørv,
og Totalbeholdningen af Tørv i vore Moser
skulde derefter være 240 Mill. Tons, som svarer
til 100 Mill. Tons Kul. Hver ha afgiver herved
Raamateriale til en Salgsværdi af 120 000 Kr.
(eller 70 000 Kr. pr. Td. Land), og Mosearealet
faar, efter at Tørven er fjernet, ofte større Værdi
end før. Jeg tager Forbehold mod, at disse Tal
anvendes overfor Vildmoserne!
Det vil herefter ses, at Landets Tørvemoser
alene i 50 Aar og sammen med Brænde og Brun-
kul i 60 Aar kan afgive Brændsel svarende til de
ovenfor kalkulerede 2 Mill. Tons Kul, som vi
skal erstatte om Aaret.
Jeg skal senere komme tilbage til Mosernes
rationelle og systematiske Udnyttelse. Paa dette
Sted skal jeg kun angaaende det forsvarlige
i at afdrive Moserne i Løbet af 60 Aar pege paa.
at Englands Kul med en Produktion som før
Krigen vil være opbrugt i mindre end 200 Aar.
Under Hensyn hertil og i Betragtning af de Frem-
skridt paa Energiudvindingens Omraade, som