Carlsberg Laboratoriet 1876-1901

handlinger. Indtil 1889 gik dog Undersøgelserne væsentligst ud paa at studere Saccharomyceterne fra det Synspunkt, at der hos dem ligesom hos andre Organismer findes systematiske Enheder med konstante Karakterer; derefter traadte experimentelle Studier over Variationen mere og mere i Forgrunden. I Aarene 1889, 1890, 1895, 1896 og 1897 gav Hansen i forskjellige Tidsskrifter foreløbige Meddelelser herom. I nærværende Afhandling gives en Oversigt over disse Arbejder, og der knyttes hertil nye Under- søgelser og nye Afbildninger. Der meddeles Oplysninger om de Betingelser, under hvilke Cellens Form kan variere fra den ovale eller kuglerunde til den langtstrakt pølse- dannede og traadformede, hvorved en Myceldannelse kan opståa. Det paavises, at der ved en vis Behandling frem- komme Varieteter, som have en stærkere Alkohol g jærings- evne end deres Stamformer; og atter ved en anden Behandling Varieteter, som gaa i den modsatte Retning. Herved er man f. Ex. i Stand til at fremstille nye Racer af Bryggerigjær med svagere Forgjæring og bedre Klaring end dei’es Stamform. Fælles for alle Variationsretninger er det, at der i en og samme Vegetation, som oprindelig stammer fra den samme Encellekultur, kan opstaa Individer, som kunne grundlægge forskjellige Varieteter med en høj Grad af Konstans. Paa en iøjnefaldende Maade traadte dette frem ved Sacch. Ludwigii. Ved at isolere et større Antal af Cellerne fremkom tre Vegetationsformer, hvoraf den ene udmærkede sig ved sin kraftige Evne til Sporedannelse, medens denne hos den anden tvertimod var forsvindende, og hos den tredie slet ikke traadte frem. De to sidste holdt sig gjennem talrige Generationer^ men var dog ikke fuldstændigt fæstnede. I 1889 gjorde Hansen imidlertid den Opdagelse, at Saccha- r omy c es c e Ile rn e fuldstændig miste Evnen til at danne Sporer, naar de gjennem talrige Generationer dyrkes i Næringsvædsker ved en Temperatur i Nærheden af Maximum for Knopskydning. Udgangspunktet for disse For- søg var den af ham i tidligere Undersøgelser fundne Regel, at Temperaturmaximum for Knopskydningen hos Saccha- romyceterne ligger nogle Grader højere end Temperatur- maximum for Sporedannelsen. Muligvis gjælder dette ikke blot for Saccharomyceterne, men for Svampene i Almindelighed. Blandt de fremstillede Varieteter lade kun de sporeløse sig helt beherske; de vise de klareste Forhold og ere tillige de eneste, som vi for Øjeblikket kunne opfatte som konstante. Herved faae de en særlig Interesse i praktisk Henseende som 40