Carlsberg Laboratoriet 1876-1901

Han fremhævede den Betydning, denne Reform ogsaa har i Spi- ritus- og Pressegjærfabrikationen samt ved Vingjæringen. I de senere Aar er den ligeledes bleven indført i disse Industrigrene og for en Del gjennem Elever, der havde studeret paa Carlsberg Laboratoriet. I et særligt Kapitel meddeler Hansen Adresserne paa de Fabriker, i hvilke hans Methode til Stadighed anvendes; det er en af de Veje, ad hvilke han har søgt at bekæmpe den Modstand, hans Arbejde mødte. Til nærværende Række kan ogsaa nærmest henføres Afhand- lingen i C. L. Medd. 3, 33—52 (1891): »Hvad er Pasteurs rene Gjær?« Denne Undersøgelse blev fremkaldt ved Angreb fra fransk Side, som gik ud paa, at Hansen havde taget fejl, og at Pasteurs Methode til Fremstilling af ren Gjær (Behandlingen af Bryggerigjær i en Opløsning af Saccharose med lidt Vinsyre) derimod var den rette. Det viste sig, at man herved vel kan befri Gjæren for Bakterier, og dette var Pasteurs Formaal, men at man ikke paa den Maade opnaaer en virkelig Renkultur. Ved at anvende de skarpe Methoder, som Hansen havde udar- bejdet, traadte det frem, at Pasteurs Fremgangsmaade med Hensyn til G-j ær c ellern e selv gav det Resultat, at de gode Ølgjærarter blev undertrykte og Sygdomsgjær- ai’terne begunstigede, der blev altsaa i den Henseende op- naaet det Modsatte af, hvad man maatte ønske. I Tilslutning til disse Undersøgelser viser Hansen, hvorledes Vinsyre-Methoden derimod kan faa en anden og vigtig Anvendelse, nemlig til Kon- trol af Gjæren i de store Rendyrkningsapparater; hertil anvendes den nu ogsaa almindeligt. Af den til Spørgsmaalet hørende Lite- ratur gives en udførlig Fremstilling. Fra Pasteur selv foreligger der i 1887 følgende Udtalelse: »Hansen er den første, der har indset, at Bryggerigjæren maa være ren ikke blot i Henseende til Bakterier, de egentlige Sygdomsfermenter, men at den ogsaa bør være befriet for de vilde Gjærarter.« Der er i Aarenes Løb udkommet nye Udgaver paa Tydsk og Engelsk af nærværende Række, hvori et og andet er blevet til- føjet, som ikke findes i den danske ældre Udgave. Ogsaa efter Udgivelsen af nærværende Rækkes anden Af- deling i 1894 foreligger der fra Hansens Haand Undersøgelser, som gaa i praktisk Retning, hertil hører f. Ex. det Afsnit i hans anden Afhandling om Eddikesyrebakterierne, som handler om disse Organismers Forhold til Ølfabrikationen. Og i hans Afhandling over Variationen hos Saccharomyceterne (1900) ville vistnok de 44