Mælkeribruget i Danmark

96 Thermometer. — Frysepunkt. — Kogepunkt. m dO Fig. 44. Celsius. Fig. 45. Reaumur, 1,015 —1,040. — Flydevægten svømmer saa- ledes i Mælken, at den Mængde Mælk, hvis Rum den indtager, vejer netop ligesaa meget som selve Flydevægten. Er Mælken fed og Vægtfylden lille, maa Flydevægten derfor synke dybere end i mager, mere vægtfyldig Mælk; men Vægtfylden retter sig tilmed efter Varmegraden. Bliver Mæl- ken varmere, udvider den sig, og Vægt- fylden bliver derfor mindre, saaledes at samme Prøve Mælk ved 24° R. har en mindre Vægtfylde end f. Ex. ved 12° R., og Flydevægten vil synke dybere ved 24° R., end naar samme Mælk er 12° R. Derfor maa samtidig med Flydevægten anvendes et Thermometer til at bestemme Mælkens Varmegrad, medens Vægtfylden bestemmes. Thermometer betyder Varmemaaler, og det er just grundet paa Legemernes Udvidelse ved Varmen. Til Mælkeribrug maa Thermometret helst være ind- rettet som Fig. 44 eller 45 viser. Det bestaar af et snævert, lukket, lufttomt Glasrør, forneden udbuet til en Beholder, hvori er saa meget Kviksølv, at det naar op i Røret. Forøges Varmegraden, vil Kviksølvet udvide sig og stige, formindskes den, trækker Kvik- sølvet sig sammen og synker i Røret. — For at kunne angive bestemte Varmegrader afsættes paa Thermometret to faste Punkter, det ene, Frysepunk- tet eller Tøpunktet, paa det Sted, hvor Kviksølvets Overflade bliver staaende,naar man nedsætterThermo- metret i smeltende Sne, det andet, Kogepunktet, paa det Sted, hvor det bliver staaende, naar Thermometret nedsættes i Dampe af Vand, der koger under nor- malt Lufttryk. Afstanden imellem disse to Punkter deles derpaa i et vilkaarligt Antal lige store Dele, Grader, som ogsaa afsættes op over Kogepunktet og ned under Tøpunktet. Den hos os og i Tyskland almindelige Inddeling, Reaumurs, sætterO0 ved Fryse- punktet og 80° ved Kogepunktet*); i Sverrig og Da Prof. Segelcke 1860 indførte Thermometret i de danske Mælkerier, benyttede han Reaumurs, der blev almindelig brugt, indtil det gjennem de