Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkeundersøgelse ved Hjælp af Flydevægt.
97
Frankrig ligesom almindeligt ved videnskabelige Undersøgelser anvendes den af
Celsius foreslaaede hundredgradige (Centigrade) Inddeling, som har 00 ved
Frysepunktet og 100° ved Kogepunktet. Angivelser af 0 Celsius overføres til
0 Reaumur ved først at dividere med 5 og derefter multiplicere med 4, — f. Ex.
15° C. = 12° R. — Paa de afbildede Thermometre ere Graderne afsatte paa en
Papirstrimmel, der ligger tæt op ad det tynde Thermometerrør og sammen med
dette omsluttes af et videre Glasrør, der forneden er smeltet til Thermometer-
kuglen og foroven ender i et Glasøje. Et Thermometers Nøjagtighed bedømmes
lettest ved at prøve, om det viser 0° ved at stikkes i Tøsne eller knust Is* *).
Mælkens Vægtfylde er ved talrige Forsøg bestemt ved
12° R. = 15° C., og denne Varmegrad gjælder ved alle Angivelser
om Vægtfylde for Mælk, hvor intet specielt angives. For nymalket
Mælk, fra større Besætninger eller sammenblandet fra et større
Antal Køer, svinger Vægtfylden i Almindelighed mellem l.oso**) og
l,03<; men for enkelte Køer kan Variationen være meget større;
— skummet Mælks Vægtfylde er større og ligger i Almindelighed
ved 15° C. mellem 1 ,033 og 1 ,036.
Fremgangsmaaden ved Undersøgelsen er kortelig følgende:
Den Mælk, der skal undersøges, rystes eller omrøres omhyggelig,
i 1893 oprettede Læresteder til Videreuddannelse for Mejersker og Mejerister
med Statsunderstøttelse lykkedes mig at faa indført Celsius’s Thermometer,
der nu er almindelig benyttet i alle danske Mælkerier (se Mælkeritidende
1892 S. 658).
*) I mange Thermometre anvendes som Vædske ikke Kviksølv, men farvet
Vinaand. Et saadant Thermometer egner sig ikke til Mælkeribrug, fordi det
kun kan vise Varmegraden indtil 78° C. = 62,4° R., Vinaandens Kogepunkt,
og i Reglen vil sprænges eller ødelægges ved at komme i Berøring med
kogende Vand. — Istedetfor at være forsynet med Papir-Skala og omslut-
tende Glasrør ere endvidere mange Thermometre fæstede paa et fladt Stykke
Træ eller Metal, hvorpaa „Graderne" saa ere afsatte, men heller ikke saa-
danne Thermometre egne sig til Mælkeribrug, fordi de ikke ere saa lette at
holde rene som „Glasthermometrene“, og „Graderne" tilmed oftest ere mindre
tydelige at aflæse. — I England og Amerika bruges hyppigst Fahrenheits
Thermometer, paa hvilket 32° angiver Frysepunktet og 212° Kogepunktet.
Angivelse i Fahrenheits Grader overføres til 0 Reaumur ved at fradage 32,
derefter dividere med 9 og endelig multiplicere med 4; multipliceres med 5,
faas Angivelsen i 0 Celsius. — F. Ex. 122 0 F. = 40 0 R. = 50 n C. og
212 = 32 + 80 + 100.
**) I Maanedsskrift for Dyrlæger, Oktbr. 1909, foreslaar Stadsdyrlæge Høyberg
Bischoff’s Flydevægt som gjældende Standard-Flydevægt, samtidig med at
han angiver at have fundet Mælkens Vægtfylde her i Hovedstaden hyppigst
mellem l,osi og l,os4.
Bøggild: Mælkeribruget. ?