Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Mælkeundersøgelse ved Hjælp af Flydevægt. 97 Frankrig ligesom almindeligt ved videnskabelige Undersøgelser anvendes den af Celsius foreslaaede hundredgradige (Centigrade) Inddeling, som har 00 ved Frysepunktet og 100° ved Kogepunktet. Angivelser af 0 Celsius overføres til 0 Reaumur ved først at dividere med 5 og derefter multiplicere med 4, — f. Ex. 15° C. = 12° R. — Paa de afbildede Thermometre ere Graderne afsatte paa en Papirstrimmel, der ligger tæt op ad det tynde Thermometerrør og sammen med dette omsluttes af et videre Glasrør, der forneden er smeltet til Thermometer- kuglen og foroven ender i et Glasøje. Et Thermometers Nøjagtighed bedømmes lettest ved at prøve, om det viser 0° ved at stikkes i Tøsne eller knust Is* *). Mælkens Vægtfylde er ved talrige Forsøg bestemt ved 12° R. = 15° C., og denne Varmegrad gjælder ved alle Angivelser om Vægtfylde for Mælk, hvor intet specielt angives. For nymalket Mælk, fra større Besætninger eller sammenblandet fra et større Antal Køer, svinger Vægtfylden i Almindelighed mellem l.oso**) og l,03<; men for enkelte Køer kan Variationen være meget større; — skummet Mælks Vægtfylde er større og ligger i Almindelighed ved 15° C. mellem 1 ,033 og 1 ,036. Fremgangsmaaden ved Undersøgelsen er kortelig følgende: Den Mælk, der skal undersøges, rystes eller omrøres omhyggelig, i 1893 oprettede Læresteder til Videreuddannelse for Mejersker og Mejerister med Statsunderstøttelse lykkedes mig at faa indført Celsius’s Thermometer, der nu er almindelig benyttet i alle danske Mælkerier (se Mælkeritidende 1892 S. 658). *) I mange Thermometre anvendes som Vædske ikke Kviksølv, men farvet Vinaand. Et saadant Thermometer egner sig ikke til Mælkeribrug, fordi det kun kan vise Varmegraden indtil 78° C. = 62,4° R., Vinaandens Kogepunkt, og i Reglen vil sprænges eller ødelægges ved at komme i Berøring med kogende Vand. — Istedetfor at være forsynet med Papir-Skala og omslut- tende Glasrør ere endvidere mange Thermometre fæstede paa et fladt Stykke Træ eller Metal, hvorpaa „Graderne" saa ere afsatte, men heller ikke saa- danne Thermometre egne sig til Mælkeribrug, fordi de ikke ere saa lette at holde rene som „Glasthermometrene“, og „Graderne" tilmed oftest ere mindre tydelige at aflæse. — I England og Amerika bruges hyppigst Fahrenheits Thermometer, paa hvilket 32° angiver Frysepunktet og 212° Kogepunktet. Angivelse i Fahrenheits Grader overføres til 0 Reaumur ved at fradage 32, derefter dividere med 9 og endelig multiplicere med 4; multipliceres med 5, faas Angivelsen i 0 Celsius. — F. Ex. 122 0 F. = 40 0 R. = 50 n C. og 212 = 32 + 80 + 100. **) I Maanedsskrift for Dyrlæger, Oktbr. 1909, foreslaar Stadsdyrlæge Høyberg Bischoff’s Flydevægt som gjældende Standard-Flydevægt, samtidig med at han angiver at have fundet Mælkens Vægtfylde her i Hovedstaden hyppigst mellem l,osi og l,os4. Bøggild: Mælkeribruget. ?