Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
98 Mælkeundersøgelse ved Hjælp af Flydevægt. og Flødemaaleren eller et andet passende Glas fyldes derefter med Mælk, saaledes at der ikke danner sig Skum, der ved at blive staaende vilde umuliggjøre Aflæsningen paa Mælkeprøveren. Dette undgaas bedst ved at holde Glasset lidt skjævt og lade Mælken langsomt glide ned ad Siden. Derpaa sættes Thermometret i Mæl- ken, og Mælkeprøveren sænkes ned i Mælken indtil omtrent den 28de Grad eller en Grad eller to dybere, end den selv vil stille sig, for at befugte Stilken og saaledes være vis paa, at den ind- tager sin sande Stilling, hvorpaa man slipper den og lader den frit svømmende indtage sin Stilling. Naar dén flyder rolig, aflæser man den Grad, hvortil den er sunken, og derefter Varmegraden paa Thermometret. Graderne paa Mælkeprøveren ere ved Forfærdigelsen afsatte saa lavt som muligt, og man aflæser derfor den underste sorte Linie, der er synlig, selv om den skulde være dækket af lidt Mælk, der trækker sig op ad Gradestokkens Sider. Er Varmen 12° R. = 15°C., saa er den fundne Grad paa Mælkeprøveren rigtig, i modsat Fald sker Berigtigelsen ved Hjælp af hosstaaende Tabel for sød Mælk, me- dens der er en anden tilsvarende Tabel at benytte ved Under- søgelsen af Skummetmælk. Den af Mælkeprøveren angivne Grad opsøges i den lodrette Række af Grader paa venstre Side af Tabellen og fastholdes med Pegefingeren paa venstre Haand, der- næst opsøges den fundne Varmegrad i den øverste vandrette Række af Varmegrader; følges nu den udfor Mælkeprøvergraden værende vandrette Række indtil, hvor den støder sammen med den under den fundne Varmegrad lodrette Række, findes her i Sammenstødet den sande Mælkeprøvergrad (ved 12°R = 15°C.). Da Forskjellen kun er ringe, findes Varmegraderne kun angivne for hver 4de fra 0—24° R. (0—30°C.). For de mellemliggende Grader skjønner man sig let til den omtrentlige Vægtfylde, eller denne findes ved Beregning. Jo federe Mælk er, desto mindre er Vægtfylden; men denne aftager ogsaa ved Tilsætning af Vand. — Viser en foreliggende Prøve „Sødmælk11 sig at være af lille Vægtfylde, f. Ex. Mælkeprøveren viser ved 12° R.—28°, og denne Mælk ved Henstand i 24 Timer kun viser f. Ex. 8 pCt. Fløde, medens den nedenunder værende Skummetmælk ogsaa har en lille Vægtfylde, maa Mælken antages at være vandblandet. — Viser en Prøve „Sødmælk« derimod stor Vægt- fylde og lille Flødeprocent, medens Skummetmælken deraf viser normal Vægt- fylde, er der temmelig sikkert sket en Forfalskning ved Borttagning af Fløde