Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Mælkeundersøgelse ved Hjælp af Flydevægt.
og Flødemaaleren eller et andet passende Glas fyldes derefter med
Mælk, saaledes at der ikke danner sig Skum, der ved at blive
staaende vilde umuliggjøre Aflæsningen paa Mælkeprøveren. Dette
undgaas bedst ved at holde Glasset lidt skjævt og lade Mælken
langsomt glide ned ad Siden. Derpaa sættes Thermometret i Mæl-
ken, og Mælkeprøveren sænkes ned i Mælken indtil omtrent den
28de Grad eller en Grad eller to dybere, end den selv vil stille
sig, for at befugte Stilken og saaledes være vis paa, at den ind-
tager sin sande Stilling, hvorpaa man slipper den og lader den
frit svømmende indtage sin Stilling.
Naar dén flyder rolig, aflæser man den Grad, hvortil den er
sunken, og derefter Varmegraden paa Thermometret. Graderne
paa Mælkeprøveren ere ved Forfærdigelsen afsatte saa lavt som
muligt, og man aflæser derfor den underste sorte Linie, der er
synlig, selv om den skulde være dækket af lidt Mælk, der trækker
sig op ad Gradestokkens Sider. Er Varmen 12° R. = 15°C., saa
er den fundne Grad paa Mælkeprøveren rigtig, i modsat Fald sker
Berigtigelsen ved Hjælp af hosstaaende Tabel for sød Mælk, me-
dens der er en anden tilsvarende Tabel at benytte ved Under-
søgelsen af Skummetmælk. Den af Mælkeprøveren angivne Grad
opsøges i den lodrette Række af Grader paa venstre Side af
Tabellen og fastholdes med Pegefingeren paa venstre Haand, der-
næst opsøges den fundne Varmegrad i den øverste vandrette
Række af Varmegrader; følges nu den udfor Mælkeprøvergraden
værende vandrette Række indtil, hvor den støder sammen med
den under den fundne Varmegrad lodrette Række, findes her i
Sammenstødet den sande Mælkeprøvergrad (ved 12°R = 15°C.).
Da Forskjellen kun er ringe, findes Varmegraderne kun angivne
for hver 4de fra 0—24° R. (0—30°C.). For de mellemliggende
Grader skjønner man sig let til den omtrentlige Vægtfylde, eller
denne findes ved Beregning.
Jo federe Mælk er, desto mindre er Vægtfylden; men denne aftager ogsaa
ved Tilsætning af Vand. — Viser en foreliggende Prøve „Sødmælk11 sig at
være af lille Vægtfylde, f. Ex. Mælkeprøveren viser ved 12° R.—28°, og denne
Mælk ved Henstand i 24 Timer kun viser f. Ex. 8 pCt. Fløde, medens den
nedenunder værende Skummetmælk ogsaa har en lille Vægtfylde, maa Mælken
antages at være vandblandet. — Viser en Prøve „Sødmælk« derimod stor Vægt-
fylde og lille Flødeprocent, medens Skummetmælken deraf viser normal Vægt-
fylde, er der temmelig sikkert sket en Forfalskning ved Borttagning af Fløde