Mælkeribruget i Danmark

100 Piskefløde. — Fløde Nr. 1 og Fløde Nr. 2. Fløden har naturligvis som Regel mindre Vægtfylde, jo federe den er, og da Fløden kan variere fra at være som „god Mælk" og til at være „saa tyk som Grød," maa Vægtfylden jo ogsaa variere betydelig. Vægtfylden vil imidlertid kunne være forskjellig ikke alene efter Flødens større eller mindre Fedme, men ogsaa efter den Mælks Beskaffenhed, hvorfra Fløden hidrører. En Flødes Vægtfylde er derfor ikke noget sikkert Maal for dens Fedme, men normalt vil det dog erfaringsmæssig*) her i Kjøbenhavn for Fløde af Blandingsmælk fra et større Antal Køer stille sig saaledes, at Piskefløde med 25—30 pCt. Fedt har en Vægtfylde af l,oio af- tagende til l,oo5, medens Fløde Nr. 1**) med et Fedtindhold af mindst 18 pCt. Fedt har en Vægtfylde af højest l,ois, og Fløde Nr. 2 med et Fedtindhold af mindst 13 pCt. har en Vægtfylde af højest 1,023. Er Fløde bleven smudsig eller er den ildesmagende, fordi den hidrører fra uren Mælk, kan der undertiden delvis bødes herpaa ved at „vaske Fløden". Det sker ved at blande Fløden med sit dobbelte Rumfang ’frisk, koldt Vand i et højt Kar eller i en Spand og efter stærk Omrøring lade Blandingen staa rolig hen; — 12—24 Timer senere vil næsten al Fløden være baaren op igjen, og Udseende og Smag kan være betydelig forbedret, uden at der lides noget syn- derligt Tab i Mængden af Smør, der senere kan vindes ved Kjærningen. Vaske- vandet, der oftest viser sig som tyndt og smudsigt Mælkevand, kan bruges til Svineføde. Mælkens naturlige Varme. I det Øjeblik, Mælken forlader Dyret, har den en Varme lig Dyrets indre Varme (37—3772°C.). — Mælken vil i Almindelighed være afkølet noget, inden den kommer til Mælkeriet, — hvormeget — vil afhænge af Vejret, Afstanden, Transportkarrenes Materiale m. m. Saalænge Mælkens Varmegrad er højere end Luftens, kaldes Mælken „kovarm". Mælkens Varmefylde***) er noget mindre end Vandets. Som Følge deraf bruges der ikke saa meget Is til at afkøle en bestemt *) Efter Undersøgelser af Assistent E. Holm. **) Om disse Kvalitetsbetegnelser se Justitsministeriets Circulære til samtlige Kommunalbestyrelser: Mælkeritidende 1906 S. 1028—32. ***) Et Legemes Varmefylde er den Varmemængde, udtrykt i Varmeenheder, som kræves til at opvarme 1 Vægtenhed af Legemet 10 C. — En Varmeenhed er den Varmemængde, der medgaar til at opvarme en Vægtenhed Vand fra 0° til 1° C.