Mælkeribruget i Danmark

Frysning og Kogning af Mælk. 101 Vægt Mælk, som der behøves for at afkøle samme Vægt Vand. Ligesaa behøves der mindre Varme for at opvarme samme Vægt Mælk end samme Vægt Vand et vist Antal Grader. Fleischmann angiver Mælkens Varmefylde til 0,847. Docent Fjord har ved fore- løbige Forsøg fundet Mælkens Varmefylde at være 0,94, og samme Tal angiver Prof. Lezé at have fundet (offentliggjort i „FIndustrie Laitiére" Nr. 14, 1890). Afkøler man Mælk ned til ~ 0,55 0 C. og derunder, saa an- tager den fast Form; — der dannes Mælkeis, som har en hvid Farve*). Den ved rolig Henstand dannede Mælkeis er som Regel mere fedtrig, men mere fattig paa Sukker og Kasein end Mælken, hvoraf den er dannet, hvorimod den tilbageværende flydende Del af Mælken er fedtfattig, men rig paa Sukker og Kasein. Af stærk frossen Mælk vil den først optøede Del ofte være forholdsvis mager**). Opvarmer man Mælken, saa overtrækkes den med en Hinde, Mælkeskind, som vil vedblive at komme igjen, ligesaa ofte den fjærnes. Opvarmes Mælken højere, vil den komme i Kog; — der begynder en rask Fordampning, forsaavidt Dampene have Lejlig- hed til at undvige. — Den Varmegrad, hvorved Mælken koger, retter sig efter Lufttrykket. Ved almindeligt Lufttryk koger Mæl- ken ved lidt over 100° C.; ved lavere Lufttryk koger den ved lavere Varmegrad. Dette Forhold benyttes ved Kondensering af Mælk i Vacuumpander, hvori Mælken ved Benyttelsen af Luft- pumper koges ved 50° C. — Med Hensyn til den Temperatur, Mælk koger ved, har det Betydning, om der er Hinde paa Mælken eller ikke. Er der Skind paa den, koger den først ved 101 —101,7 0 C. — Naar Mælken kommer i Kog, og Dampene have Lejlighed til at undvige; saa bliver dens Rumfang mindre. Ved fortsat Ind- *) Mælkens Frysepunkt er meget konstant og uafhængigt af Mælkens Fedme og Æggehvidemængde. Bestemmelse af en Mælkeprøves Frysepunkt (den kryoskopiske Undersøgelse) er et Middel til at fastslaa Vandtilsætning. Er der tilsat 10 pCt. Vand, bliver Frysepunktet 4- 0,si, og en Tilsætning af 20 pCt. Vand giver Frysepunktet 4- 0,4« (Landwirtschaftlicher Jahrbuch der Schweiz 1905). **) „Om Frysnings Indflydelse paa Mælkens Sammensætning1' se Milchwirt- schaftliches Zentralblatt 1913 S. 129—33.