Mælkeribruget i Danmark

104 Mælkens kemiske Sammensætning. Analyser af sød Mælk. o Vand p Tørstof £> Fedt Ægge- ri hvide- stoffer •o Mælke- =■- sukker ■ <U pCt. Gjennemsnit *) af 43 Prøver dansk Komælk 87,64 12,36 3,46 3,72 4,42 0,-6 højest af 43 Prøver dansk Komælk.. 88,67 13,48 4,26 5,37 5,23 0,8« lavest af do. do. 86,54 1 1,33 2,52 2,71 3,18 0,71 Komælk (efter Panum og Kønig) . .. 87,42 12,58 3,65 3,41 4,81 0,71 Gedemælk do. 87,33 12,67 3,94 3,52 4,39 0,82 Faaremælk do. 81,3! 18,69 6,88 6,31 4,78 0,82 Kvindemælk do. 87,02 12,98 3,94 2,36 6,28 0,45 Hoppemælk 90,71 9,29 1,17 2,05 5,70 0,37 Asenindemælk 90,04 9,96 1 ,39 2,01 6,25 0,31 Somælk 84,04 15,96 4,55 7,23 3,13 1,05**) Stof, Fedtet, hvilket udførligere skal omhandles nedenfor. — Faaret ses at være det af vore Husdyr, der giver fedest Mælk og tilmed mest næringsrig Mælk. Kvindemælk ses ikke at være federe end god Komælk, at indeholde mindre Æggehvidestof og at være meget rig paa Mælkesukker. Til spæde Børn, der skulle „flaskes op“, anses det derfor ofte for rigtigt at anvende almindelig god Ko- mælk, der koges med Tilsætning af lidt Sukker og Vand, hvorom mere senere i Afsnittet om Mælkens Anvendelse. — I Retning af lavt Indhold af Aske og Æggehvidestoffer og Rigdom paa Mælke- sukker kommer Hoppe- og Aseninde-Mælk Kvindemælk nærmest, og derfor skal her gjøres opmærksom paa, at det ogsaa er en Erfaringssag, at disse Dyrs Mælk er meget sund for Børn og svage Mennesker, der synes at fordøje den bedre end Komælk. I Syd- '■) Taget af Tillæg til 18de Beretning om Forsøg paa Mejerivæsenets Omraade. Alle 43 Analyser ere udførte af Professor Storch, og alle Prøverne hidrørte fra større danske Mælkerier (Herregaarde og Fællesmælkerier i Landets forskjellige Egne). **) Fysiologen Bunge har opstillet den Theori, at jo hurtigere et Pattedyr ud- vikler sig, desto rigere maa dets Mælk være paa Æggehvidestoffer og fos- forsur Kalk, se Mælkeritidende 1908 S. 715 „Forskjellige Dyrs Mælk“ af Prof. Dr. Orla Jensen.