Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkens Tørstofmængde.
105
frankrig ser man Aseninderne blive redne hen til Patienternes
Boliger for der at malkes, og i Vendsyssel har jeg set Bønderne
anvende Hoppemælk til syge Børn, fordi disse „trives godt efter
Mælken fra Føløget,“ medens Føllet ernæres ved almindelig
Skummetmælk og fint Hø og lidt Havre eller Havrerivelse.
Mælkens Tørstofmængde kan ikke bestemmes med Nøjagtig-
hed uden i et kemisk Laboratorium*). — Man kan benytte Pimp-
sten, som knuses til en Masse som groft Sand, der ved Sigtning
befries for alt fint Støv og derefter udglødes. Omtrent 10 Gram af
dette Pimpsten**) bringes i en lille Porcelainsskaal, som tørres ved
100° C. og vejes. Der maa anvendes en saa stor Mængde Pimp-
sten, for at al Mælken kan blive opsuget deraf. — Ved Hjælp af
en 10 cm3 Pipette med snæver Aabning fordeles Mælken jævnt
over Pimpstenen. Vejning af Mælken er nødvendig, da Maaling
ikke kan udføres tilstrækkelig nøjagtig. Vejningen maa udføres
paa en kemisk Vægt med særlig Omhu, fordi Mælken hurtig for-
damper. Derefter tørres først paa Vandbad og senere i Tørrekasse
til konstant Vægt. Naar tre efter hverandre gjentagne Vejninger,
mellem hvilke Mælkeresten har staaet i Tørrekassen mindst 4—5
Timer, have givet samme Vægt paa 0,5—1 Milligrams Nøjagtighed,
betragtes Tørringen som fuldendt. — Mælk med afgjort alkalisk
Reaktion synes at have en særlig hygroskopisk (vandsugende)
Mælkerest. — Jo federe Mælken er, jo mørkere bliver Mælke-
resten, og er Mælken
meget brun. Hverken
under Indtørringen.
altid
eller
sur før Inddampningen, bliver den
Syre eller Vinaand maa tilsættes før
indtil
frisk under Indsendelsen til Laboratoriet og
*) For at bevare Mælken
Analyse kan finde Sted, tilsættes den nu ofte efter den svenske Kemiker
Alén’s Angivelse en ringe Mængde pulverformigt Kaliumbichromat (surt
kromsurt Kali), 0,5 Gram til 250 -500 cm3 Mælk. Pulveret opløses i Mæl-
ken ved Rystning; og stilles Flasken paa et køligt Sted, kan Analysen op-
sættes en Maaned eller mere, — Mælken koagulerer ikke. Den eneste
Forandring af Mælken er, at dens Vægtfylde er forøget c. 1 Laktodensimeter-
grad. — Endnu bedre kan anvendes 1 °/oo Formalin, som ikke paavirker
Vægtfylden og ej heller Tørstofindholdet.
**) Forsøgslaboratoriet anvender nu i Stedet for Pimpsten granuleret Kaolin-
masse (svag brændt Porcelainsmasse), hvoraf Fedtet kan extraheres, uden
at Pulverisering er nødvendig.