Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
 Mælkens Tørstofmængde. 105 frankrig ser man Aseninderne blive redne hen til Patienternes Boliger for der at malkes, og i Vendsyssel har jeg set Bønderne anvende Hoppemælk til syge Børn, fordi disse „trives godt efter Mælken fra Føløget,“ medens Føllet ernæres ved almindelig Skummetmælk og fint Hø og lidt Havre eller Havrerivelse. Mælkens Tørstofmængde kan ikke bestemmes med Nøjagtig- hed uden i et kemisk Laboratorium*). — Man kan benytte Pimp- sten, som knuses til en Masse som groft Sand, der ved Sigtning befries for alt fint Støv og derefter udglødes. Omtrent 10 Gram af dette Pimpsten**) bringes i en lille Porcelainsskaal, som tørres ved 100° C. og vejes. Der maa anvendes en saa stor Mængde Pimp- sten, for at al Mælken kan blive opsuget deraf. — Ved Hjælp af en 10 cm3 Pipette med snæver Aabning fordeles Mælken jævnt over Pimpstenen. Vejning af Mælken er nødvendig, da Maaling ikke kan udføres tilstrækkelig nøjagtig. Vejningen maa udføres paa en kemisk Vægt med særlig Omhu, fordi Mælken hurtig for- damper. Derefter tørres først paa Vandbad og senere i Tørrekasse til konstant Vægt. Naar tre efter hverandre gjentagne Vejninger, mellem hvilke Mælkeresten har staaet i Tørrekassen mindst 4—5 Timer, have givet samme Vægt paa 0,5—1 Milligrams Nøjagtighed, betragtes Tørringen som fuldendt. — Mælk med afgjort alkalisk Reaktion synes at have en særlig hygroskopisk (vandsugende) Mælkerest. — Jo federe Mælken er, jo mørkere bliver Mælke- resten, og er Mælken meget brun. Hverken under Indtørringen. altid eller sur før Inddampningen, bliver den Syre eller Vinaand maa tilsættes før indtil frisk under Indsendelsen til Laboratoriet og *) For at bevare Mælken Analyse kan finde Sted, tilsættes den nu ofte efter den svenske Kemiker Alén’s Angivelse en ringe Mængde pulverformigt Kaliumbichromat (surt kromsurt Kali), 0,5 Gram til 250 -500 cm3 Mælk. Pulveret opløses i Mæl- ken ved Rystning; og stilles Flasken paa et køligt Sted, kan Analysen op- sættes en Maaned eller mere, — Mælken koagulerer ikke. Den eneste Forandring af Mælken er, at dens Vægtfylde er forøget c. 1 Laktodensimeter- grad. — Endnu bedre kan anvendes 1 °/oo Formalin, som ikke paavirker Vægtfylden og ej heller Tørstofindholdet. **) Forsøgslaboratoriet anvender nu i Stedet for Pimpsten granuleret Kaolin- masse (svag brændt Porcelainsmasse), hvoraf Fedtet kan extraheres, uden at Pulverisering er nødvendig.