Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Omdannelser i Smør.
111
og ubehagelig Lugt og Smag. De neutrale Fedtstoffer i Talg og
Svinefedt ere ogsaa lugtfri; men dog har Talg og Svinefedt en
temmelig stærk Lugt. — Omdannelser kunne foregaa paa forskjel-
lig Maade, f. Ex. ved at en Del af Fedtstofferne falde fra hinanden,
idet der dannes frie Fedtsyrer og fri Glycerin. — Den Lugt og
Smag, som de frie, flygtige, fede Syrer have, er saa stærk, at der
kun behøves en ringe Omdannelse for at give Smørret en mod-
bydelig Lugt og Smag. Alle Omdannelser af denne Art begunstiges
af Varmen. Professor Duclaux i Paris, der havde gjort disse
Forhold til Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser, mente, at
saavel Mikrober som Lys og Luftens Ilt have Betydning, og at
Omdannelserne ere uundgaaelige, men at de hemmes i væsentlig
Grad ved at beskytte Smørret mod Sollys og Paavirkning af
Luftens Ilt. Sollyset affarver hurtig Smørret i kjendelig Grad.
Luftens Adgang søger man at bevare Smørret imod ved Indpak-
ning i Fustager saa hurtig som muligt efter Kjærningen. Fustagerne
maa være tætte, og Smørret maa pakkes fast og tæt, uden Luft-
huller, hvis Tilstedeværelse vilde affarve Smørret; og Affarvningen
betegner en allerede fremskreden Omdannelse. — Smør, som skal
bevares meget længe og tilmed forsendes til varme Lande, pakkes
fast og tæt i Blikdaaser, som lukkes hermetisk. — Kjærnemælken,
der findes udenpaa de smaa Smørkugler fra Kjærningen, søger
man at fjærne saa meget som muligt ved Vaskning og Æltning;
Kjærnemælkens Æggehvidestoffer ere nemlig i højeste Grad til-
bøjelige til at omdannes, og der er Sandsynlighed for, at de lige-
som rive Fedtstofferne med sig i Omdannelse. Kogsalt benyttes
baade for at lette Bortæltningen af Vandet og for vedblivende at
Øge Smørrets Holdbarhed ved dets antiseptiske Virkning, hvorimod
Brugen af Borsyre og Salicylsyre er forbudt her i Landet da de
ere farlige for Sundheden, og Brugen af dem i Handelen ofte
stemples som en Art Forfalskning. — Vil man derimod yderligere
beskytte Smørret mod Omdannelse, end det kan ske ved Saltning
og Indpakning, saa kan man smelte det. Paa Bunden af Karret,
hvori Smeltningen foregaar, samles Vand. Æggehvidestoffer, Mælke-
syre, Mælkesukker og Salte, medens man har det temmelig rene
Fedtstof oven paa, saaledes at det kan øses af og opbevares i
særegne Kar. Denne Methode bruges mange Steder i Sydevropa;
den er uanvendelig, hvor man forlanger smøragtig Konsistens.