Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
 1 12 Fed og mager Mælk. Fedtets procentiske Mængde i Mælk kan, som ovenfor nævnt, variere meget betydelig. Det er i høj Grad en individuel Egenskab at give fed eller mager Mælk; men ogsaa hos den enkelte Ko er Mælkens Fedme meget variabel. Undersøges den første Pægl Mælk, man faar ud af Yveret paa en Ko i fuld Mælkeydelse, vil man finde, at Prøven kan være blaalig som Skummetmælk og kun indeholde lidt Fedt, kun 1 — 1,5 pCt. En Prøve, udtagen naar Yveret er halvt udmalket, viser sig at være en Del mere fedtrig; og undersøges den sidste Del, der kan „strippes ud af Yveret,“ træffer man Mælk saa gul og fed som Fløde. — Professor Segelcke fandt saaledes, at første Portion kun afsatte 3 pCt. Fløde, medens sidste viste 24 pCt. i Flødemaaleren, og ved Malkeundervisningen paa Ladelund er det ofte blevet paavist, at den første Mælk kan indeholde mindre end 1 pCt. Fedt, medens den sidste kan inde- holde 8—10 pCt. Fedt. — I England har man søgt at føre sig dette Forhold til Nytte, idet Mælken under Malkningen deltes, og den første solgtes til Byen, medens den sidste anvendtes hjemme til Smørlavning, — en Fremgangsmaade, der maa stemples som Bedrageri, saafremt Mælken har været solgt til Byen som ufor- falsket sød Mælk. — Nogle Landmænd med Ismælkeri have brugt om Sommeren, naar de have manglet Is, at dele Mælken, saaledes at den først udmalkede Mælk er bleven anvendt til Ost eller opsiet til Flødeafsætning, medens den sidste Mælk er bleven slaaet direkte i Flødetønden, hvorved man har ment at sikkre sig et godt Smørudbytte. — Om slig afbrudt Malkning bringer Fordel, kan være tvivlsomt; men tabes af Minde maa det aldrig, at ufor- falsket nymalket Mælk omfatter hele Koens Ydelse af Mælk, og at tilbageholde den sidste Mælk, der kommer af Yveret, til egen Fordel er det samme Bedrageri som at tage Fløde ovenaf Mæl- ken, forinden denne afhændes som „Sødmælk«. Af Ovenstaaende fremgaar, at vil man undersøge Fedtholdig- heden af en Kos Mælk, saa maa man begynde med at malke i en tom Spand, deri udmalke al Koens Mælk og endelig blande denne godt, forinden Prøven udtages til Undersøgelse. Endvidere maa det fremhæves, at Koen maa malkes fuldstændig ren, hver Gang der malkes, baade fordi de sidste Draaber ere de værdifuldeste og derfor bør medtages, selv om det koster nogen Anstrængelse, og fordi Koen ved ikke at malkes ren, dels kan faa Sygdom i