Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 12 Fed og mager Mælk.
Fedtets procentiske Mængde i Mælk kan, som ovenfor nævnt,
variere meget betydelig. Det er i høj Grad en individuel Egenskab
at give fed eller mager Mælk; men ogsaa hos den enkelte Ko er
Mælkens Fedme meget variabel. Undersøges den første Pægl
Mælk, man faar ud af Yveret paa en Ko i fuld Mælkeydelse, vil
man finde, at Prøven kan være blaalig som Skummetmælk og
kun indeholde lidt Fedt, kun 1 — 1,5 pCt. En Prøve, udtagen naar
Yveret er halvt udmalket, viser sig at være en Del mere fedtrig;
og undersøges den sidste Del, der kan „strippes ud af Yveret,“
træffer man Mælk saa gul og fed som Fløde. — Professor Segelcke
fandt saaledes, at første Portion kun afsatte 3 pCt. Fløde, medens
sidste viste 24 pCt. i Flødemaaleren, og ved Malkeundervisningen
paa Ladelund er det ofte blevet paavist, at den første Mælk kan
indeholde mindre end 1 pCt. Fedt, medens den sidste kan inde-
holde 8—10 pCt. Fedt. — I England har man søgt at føre sig
dette Forhold til Nytte, idet Mælken under Malkningen deltes, og
den første solgtes til Byen, medens den sidste anvendtes hjemme
til Smørlavning, — en Fremgangsmaade, der maa stemples som
Bedrageri, saafremt Mælken har været solgt til Byen som ufor-
falsket sød Mælk. — Nogle Landmænd med Ismælkeri have brugt
om Sommeren, naar de have manglet Is, at dele Mælken, saaledes
at den først udmalkede Mælk er bleven anvendt til Ost eller
opsiet til Flødeafsætning, medens den sidste Mælk er bleven slaaet
direkte i Flødetønden, hvorved man har ment at sikkre sig et
godt Smørudbytte. — Om slig afbrudt Malkning bringer Fordel,
kan være tvivlsomt; men tabes af Minde maa det aldrig, at ufor-
falsket nymalket Mælk omfatter hele Koens Ydelse af Mælk, og
at tilbageholde den sidste Mælk, der kommer af Yveret, til egen
Fordel er det samme Bedrageri som at tage Fløde ovenaf Mæl-
ken, forinden denne afhændes som „Sødmælk«.
Af Ovenstaaende fremgaar, at vil man undersøge Fedtholdig-
heden af en Kos Mælk, saa maa man begynde med at malke i en
tom Spand, deri udmalke al Koens Mælk og endelig blande denne
godt, forinden Prøven udtages til Undersøgelse. Endvidere maa
det fremhæves, at Koen maa malkes fuldstændig ren, hver Gang
der malkes, baade fordi de sidste Draaber ere de værdifuldeste
og derfor bør medtages, selv om det koster nogen Anstrængelse,
og fordi Koen ved ikke at malkes ren, dels kan faa Sygdom i