Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Malkningens Betydning. 113 Yveret af den tilbageværende Mælk, og dels ikke anspores til at forøge Mælkeydelsen. — Brugen udvikler Redskabet, og Koens Mælkeredskaber forbedres ved rolig og kraftig Malkning, hvorved Dyret føler Velvære, og Blodtilstrømningen til Yveret forøges. Afstanden mellem Malketiderne har Indflydelse paa Fedt- mængden i Mælken, Koen giver. — Malkes der som almindeligt paa Herregaardene, Kl. 4—6 Morgen og Aften, med 12 Timers Mellemrum, og hver Pige malker sine Køer i samme Orden, vil man finde, at „begge Maal ere omtrent lige store,“ og at enhver Ko giver Morgen- og Aften-Mælk omtrent lige fed. Er der der- imod f. Ex. 11 Timer mellem Malketiderne den ene Gang og 13 den anden, saa vil man efter den længere Tid faa et stort Mælke- udbytte, men tynd Mælk, og jo mere det gaar ud over den sæd- vanlige Malketid, desto tyndere bliver Mælken, men paa den anden Side efter den kortere Tid bliver Mælken saa igjen federe end det normale. At malke 3 Gange daglig er en god gammel Skik i de fleste mindre Landbrug her i Danmark; thi den hyppigere Malkning giver mere og maaske lidt federe Mælk, og jo mere den enkelte Ko faar sit Yver malket, desto bedre maa det antages at være, naar Arbejdet kan overkommes uden Ekstraudgift, og f. Ex. ikke Af- standen til Malkepladsen eller Vanskeligheden ved at skaffe Per- sonale lægger Hindringer i Vejen. — Skal der imidlertid malkes tre Gange, hvilket er særlig formaalstjenligt ved stærkt malkende og stærkt fodrede Køer, bør Malketiderne være saavidt muligt ligelig fordelte over Døgnet og være f. Ex. Kl. 4 Morgen, Kl. 12 Middag og Kl. 8 Aften. — Malkes der som hos nogle Gaardmænd Kl. 6 Morgen, Kl. 11 Middag og Kl. 7 Aften, ville de bedste Køer staa med uforholdsmæssig spændte Yvere om Morgenen og længes efter at blive malkede. Og Middagsmælken vil være saa meget federe end de andre Maal og især end Morgenmælken, at Konen har let ved at rose sig af, „at hun bruger mindre Mælk til et Pund Smør af den Smule Middagsmælk, hun beholder hjemme, end Mejeristen paa Centrifugemælkeriet, hvortil Aften- og Mor- genmælken lever es A Hver Dag at malke til samme Klokkeslet som de foregaaende Page maa absolut overholdes, thi Koen er i høj Grad et Vanedyr, den bliver utaalmodig over at vente, og spænder Mælken tilmed Bøggild: Mælkeribruget. 8