Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Malkningens Betydning.
113
Yveret af den tilbageværende Mælk, og dels ikke anspores til at
forøge Mælkeydelsen. — Brugen udvikler Redskabet, og Koens
Mælkeredskaber forbedres ved rolig og kraftig Malkning, hvorved
Dyret føler Velvære, og Blodtilstrømningen til Yveret forøges.
Afstanden mellem Malketiderne har Indflydelse paa Fedt-
mængden i Mælken, Koen giver. — Malkes der som almindeligt
paa Herregaardene, Kl. 4—6 Morgen og Aften, med 12 Timers
Mellemrum, og hver Pige malker sine Køer i samme Orden, vil
man finde, at „begge Maal ere omtrent lige store,“ og at enhver
Ko giver Morgen- og Aften-Mælk omtrent lige fed. Er der der-
imod f. Ex. 11 Timer mellem Malketiderne den ene Gang og 13
den anden, saa vil man efter den længere Tid faa et stort Mælke-
udbytte, men tynd Mælk, og jo mere det gaar ud over den sæd-
vanlige Malketid, desto tyndere bliver Mælken, men paa den anden
Side efter den kortere Tid bliver Mælken saa igjen federe end
det normale.
At malke 3 Gange daglig er en god gammel Skik i de fleste
mindre Landbrug her i Danmark; thi den hyppigere Malkning giver
mere og maaske lidt federe Mælk, og jo mere den enkelte Ko
faar sit Yver malket, desto bedre maa det antages at være, naar
Arbejdet kan overkommes uden Ekstraudgift, og f. Ex. ikke Af-
standen til Malkepladsen eller Vanskeligheden ved at skaffe Per-
sonale lægger Hindringer i Vejen. — Skal der imidlertid malkes
tre Gange, hvilket er særlig formaalstjenligt ved stærkt malkende
og stærkt fodrede Køer, bør Malketiderne være saavidt muligt
ligelig fordelte over Døgnet og være f. Ex. Kl. 4 Morgen, Kl. 12
Middag og Kl. 8 Aften. — Malkes der som hos nogle Gaardmænd
Kl. 6 Morgen, Kl. 11 Middag og Kl. 7 Aften, ville de bedste Køer
staa med uforholdsmæssig spændte Yvere om Morgenen og længes
efter at blive malkede. Og Middagsmælken vil være saa meget
federe end de andre Maal og især end Morgenmælken, at Konen
har let ved at rose sig af, „at hun bruger mindre Mælk til et
Pund Smør af den Smule Middagsmælk, hun beholder hjemme,
end Mejeristen paa Centrifugemælkeriet, hvortil Aften- og Mor-
genmælken lever es A
Hver Dag at malke til samme Klokkeslet som de foregaaende
Page maa absolut overholdes, thi Koen er i høj Grad et Vanedyr,
den bliver utaalmodig over at vente, og spænder Mælken tilmed
Bøggild: Mælkeribruget.
8