Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
114 Brunst. — Vejrlig. — Stærk Hede. Yveret, bliver den urolig, brøler og er undertiden vanskelig at komme nær. — Koen maa lige saa lidt vente paa at blive malket som paa at blive fodret eller flyttet. Regelmæssighed og Ro bør søges gjennemført i enhver Henseende. Forstyrrelse af enhver usædvanlig Art virker uheldigt paa Mælkeafsondringen. Ere Køerne vante til at gaa løse paa Græsmarken eller at drives løse til Vand- truget, gaa de rolig mellem hverandre, og hver Ko søger fred- sommelig sin egen Plads i Stalden; men paa Gaarde, hvor Køerne Uger igjennem staa tøjrede i lange Rækker eller staa bundne i Stalden og blive vandede, hvor de ere, dér vides af Erfaring, at Flytning fra en Mark til en anden, eller Omflytning i Stalden eller Uro af løse Kreaturer foraarsager betydelig Nedgang i Mælke- mængden ved næste Malkning, medens dog det tilsvarende Smør- udbytte ikke daler i tilsvarende Grad. — Her maa det ogsaa nævnes, at Brunsten har Indflydelse paa Mælkeafsondringen og paa Mælkens Sammensætning, dog i forskjellig Grad hos de for- skjellige Individer. Nogle Køer kunne som tyregale være saa temmelig rolige, saaledes at der skal Agtpaagivenhed til for at bemærke deres Tilstand, andre kunne være vilde, ustyrlige og onde; ligeledes kunne nogle give Mælk næsten som sædvanlig, medens andre tyregale Køer give meget lidt og fed Mælk den Dag, atter andre give ildesmagende og fuldstændig abnorm Mælk. — Køer, der staa i en sygelig Tilstand med stadig Brunst, saa- kaldte Brummere, som bestandig søge Tyren, brøle og skrabe i Jorden som denne, kunne give god Mælk en Tid, men tidlig eller sildig plejer Mælken at blive daarlig, og den kan være saa salt og ildesmagende, at den gjør Skade mellem den øvrige Mælk og derfor ikke bør medtages. — Brummere bringe tilmed Uro blandt de øvrige Køer, saa de bør hurtigst muligt fjærnes. Ondt Vejr med Storm, Regn eller stærk Kulde virker strax paa Mælkeafsondringen, og derfor bemærkes ofte, at Mælkeudbyttet pludselig tager af, medens Smørudbyttet ikke daler i tilsvarende Grad. Ved indtrædende stærk Kulde giver Køerne ofte meget mindre, men lidt federe Mælk, og omvendt, bliver Vejret pludselig mildt, stiger Mælkeudbyttet kjendelig, men ofte synes Mælkefor- bruget til et Pund Smør at stige samtidig. Stærk Hede kan foranledige, at nogle Køer komme til for en Tid at give abnorm, mager Mælk. Det mærkeligste Exempel i saa