Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114 Brunst. — Vejrlig. — Stærk Hede.
Yveret, bliver den urolig, brøler og er undertiden vanskelig at
komme nær. — Koen maa lige saa lidt vente paa at blive malket
som paa at blive fodret eller flyttet. Regelmæssighed og Ro bør
søges gjennemført i enhver Henseende. Forstyrrelse af enhver
usædvanlig Art virker uheldigt paa Mælkeafsondringen. Ere Køerne
vante til at gaa løse paa Græsmarken eller at drives løse til Vand-
truget, gaa de rolig mellem hverandre, og hver Ko søger fred-
sommelig sin egen Plads i Stalden; men paa Gaarde, hvor Køerne
Uger igjennem staa tøjrede i lange Rækker eller staa bundne i
Stalden og blive vandede, hvor de ere, dér vides af Erfaring, at
Flytning fra en Mark til en anden, eller Omflytning i Stalden
eller Uro af løse Kreaturer foraarsager betydelig Nedgang i Mælke-
mængden ved næste Malkning, medens dog det tilsvarende Smør-
udbytte ikke daler i tilsvarende Grad. — Her maa det ogsaa
nævnes, at Brunsten har Indflydelse paa Mælkeafsondringen og
paa Mælkens Sammensætning, dog i forskjellig Grad hos de for-
skjellige Individer. Nogle Køer kunne som tyregale være saa
temmelig rolige, saaledes at der skal Agtpaagivenhed til for at
bemærke deres Tilstand, andre kunne være vilde, ustyrlige og
onde; ligeledes kunne nogle give Mælk næsten som sædvanlig,
medens andre tyregale Køer give meget lidt og fed Mælk den
Dag, atter andre give ildesmagende og fuldstændig abnorm Mælk.
— Køer, der staa i en sygelig Tilstand med stadig Brunst, saa-
kaldte Brummere, som bestandig søge Tyren, brøle og skrabe i
Jorden som denne, kunne give god Mælk en Tid, men tidlig eller
sildig plejer Mælken at blive daarlig, og den kan være saa salt
og ildesmagende, at den gjør Skade mellem den øvrige Mælk og
derfor ikke bør medtages. — Brummere bringe tilmed Uro blandt
de øvrige Køer, saa de bør hurtigst muligt fjærnes.
Ondt Vejr med Storm, Regn eller stærk Kulde virker strax
paa Mælkeafsondringen, og derfor bemærkes ofte, at Mælkeudbyttet
pludselig tager af, medens Smørudbyttet ikke daler i tilsvarende
Grad. Ved indtrædende stærk Kulde giver Køerne ofte meget
mindre, men lidt federe Mælk, og omvendt, bliver Vejret pludselig
mildt, stiger Mælkeudbyttet kjendelig, men ofte synes Mælkefor-
bruget til et Pund Smør at stige samtidig.
Stærk Hede kan foranledige, at nogle Køer komme til for en
Tid at give abnorm, mager Mælk. Det mærkeligste Exempel i saa