Mælkeribruget i Danmark

Afstanden fra Kælvningstiden. 115 Henseende foreligger fra Slutningen af Maj 1892 („Guldbryllups- hede^). — Fra flere Andelsmælkerier med Betaling efter Fløde- procent indløb der Forespørgsler, der omhandlede Tilfælde af mistænkelig mager Mælk, som konstateredes at være uforfalsket; og Konsulent Dall*) havde paa 3 Herregaarde i Fredericia-Egnen Lejlighed til at konstatere, at Mælkeforbruget til et Pund Smør fra 28 Pund den 25de Maj i Løbet af faa Dage gik op til henholdsvis 51, 42 og 41 Pund, hvorefter Forbruget atter tog af og omsider blev normalt den Ilte Juni. Køerne stode paa frodige Græsmarker, og Sundhedstilstanden var tilsyneladende tilfredsstillende. Ved Kontrolcentrifugering af de enkelte Køers Mælk fandtes Køer, hvis Mælk var saa abnorm tynd, at den kun indeholdt 0,7 pCt. Fløde, hvorimod andre Køers Mælk syntes fuldstændig normal. Smørret var meget løst og blødt. Afstanden fra Kælvningen har en vis Indflydelse paa Mælke- mængden og Mælkens Fedme. — Raamælken, som Koen giver de første Dage efter Kælvningen, er rig paa Tørstof, men ikke i tilsvarende Grad rig paa Fedt. Nogle Køer malke bedst 1—2 Maaneder efter Kælvningen og give forholdsvis fed Mælk i Be- gyndelsen, saalænge de malke Fedtet af Kroppen, andre Køer kunne malke omtrent lige meget og lige god Mælk daglig et halvt Aar eller mere, hvad enten de igjen ere befrugtede (løbne) eller ikke. Og nogle Køer give tynd, blaalig Mælk lige til de blive „golde". Den almindelige Anskuelse er imidlertid, at jo mere gammelmalkende Koen er, desto federe bliver Mælken; og det er særlig om Efteraaret, at man i Praxis stadig lægger Mærke til, at Mælkeforbruget til et Pund Smør er mindst, samtidig med at Flertallet af Køerne ere gammelmalkende eller stærkt paa Veje til at blive det. Paa nogle Herregaarde har Mælkeforbruget til ét Pund Smør i Oktober f. Ex. været nede mellem 18 og 20, medens det til andre Tider har kunnet være henimod 30 trods Brugen af Centrifuge**). — Erfaringerne kunne være forskjellige, og i nogle *) Se Fjerde Beretning om den landøkonomiske Konsulentvirksomhed 1892. **) Her maa bemærkes, at vil man vide, hvormeget Mælk man paa et Mælkeri gjennemsnitlig bruger om Aaret til ét Pund Srhør, da skal man dividere Aarets samlede Smørproduktion ind i Mængden af den Mælk, der er an- vendt til Kjærning i Aarets Løb, — Gjennemsnittet af Forbruget i de for- skjellige Maaneder eller Uger giver oftest et meget for lille Tal. 8*