Mælkeribruget i Danmark

116 Koernes Fordøjelse maa holdes i Orden. Henseender maa Spørgsmaalet siges endnu ikke at være fuldt belyst; men saa meget er sikkert, at gammelmalkende Køer i Reglen give fed Mælk, og at den undertiden kan være meget ildesmagende; men herom se iøvrigt Afsnittet „Daarlig Mælk“. Om Foderets Indflydelse paa Mælkens Fedme ere Meningerne meget delte. Mange Landmænd mene at have gjort forskjellige „aldeles sikre Erfaringer,“ saasom at Roer give tynd Mælk*), Vikkehavre ligesaa, medens Palmekager og Kokuskager menes at give fed Mælk. Af Docent Fjords omfangsrige Forsøg med Roefodring synes imidlertid at fremgaa, at Brugen af Rodfrugter slet ikke har Indflydelse paa Mælkens Fedme, og alle Forsøgslaboratoriets Fodringsforsøg med Malkekøer vidne om, at Forandringer i Foderet have kun meget ringe eller kun forbigaaende Indflydelse paa Mælkens Fedme. Det synes meget mere at vise sig, at benyttet paa rette Maade og i passende Forhold kunne mange Foderstoffer anvendes, som man tidligere af forskellige Grunde har anset for at være uhel- dige. Hermed hænger det sammen, at mange Foderstoffer ved for stærk eller ensidig Anvendelse bringer Fordøjelsen i Uorden hos Køerne og ligefrem be- virker, at disse komme i en sygelig Tilstand (f. Ex. med stadig tyndt Liv), og hvorledes Mælken saa bliver, bør ikke være et omdisputeret Spørgsmaal. — At Køernes Velbefindende har Indflydelse paa Mælkens Sammensætning, kan ikke benægtes, da det i Praxis saa ofte iagttages, at Mælkemængden stærkt paa- virkes deraf; men Landmændene ere utvivlsomt for lidet nøjeregnende i saa Henseende, og særlig bør man paase at holde Køernes Fordøjelse i Orden og altid gjennem Fodringen søge at holde Gjødningen passende fast. — Fodringens Indflydelse paa Fedtets Beskaffenhed synes derimod at være et Forhold, man maa skjænke forøget Opmærksomhed, jo mere Kraftfoder der skal omsættes gjennem Malkekøerne; og ogsaa der synes det særlig at komme an paa at be- nytte de forskjellige Stoffer i rette Mængder og passende Blandingsforhold. At mange Foderstoffer kunne misbruges, og at nogle lettere foraarsage Skade end andre, det vide vi; og det gjælder om at faa paalidelige Erfaringer for, hvorledes ethvert Foderstof mest økonomisk anvendes. — Man kjender forholdsvis kun lidt til alle disse Forhold, skjøndt man skulde synes, at det var en Sag af megen Vigtighed for Landmanden at komme til Kundskab om. Grunden til, at der er saa stor Uenighed paa dette Omraade, maa søges i, at der er saa mange For- hold, der gribe ind i hinanden ved Forsøgene, saa at praktiske Folk ikke sjæl- den mene at have gjort netop modsatte eller i hvert Fald modstridende Erfaringer. — Vil man f. Ex. prøve Indflydelsen af et vist Foderstof, saa maa man sørge *) Naar det i Praxis erfaringsmæssig ofte viser sig, at Mælken fra Bærme- stalde er temmelig mager, kan det være ganske naturligt, at der deraf drages den Slutning, at Bærme giver tynd Mælk. Bemærkes maa det imidlertid, at i nogle Bærmestalde opfodres Bærmen i ret varm Tilstand, saaledes at der altid er meget varmt i Stalden, og Varmen kan da maaske være den væsent- ligste Aarsag til, at Mælken er mager. — I Stalde i nogen Afstand fra Brænderiet, hvor Bærmen afkøles under Transporten, inden den opfodres, kan Mælkens Fedme være fuldstændig normal.