Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Fodringsforsøg. — Forskjellige Æggehvidestoffer. 117 for, at alle andre Forhold stilles lige, og at kun dette ene Forhold kommer til at vexle, og det er ikke nogen let Sag, da der er saa meget, der maa tages Hensyn til. Heri nfaa ogsaa søges Grunden til, at Kemikere ere saa tilbage- holdne med at anstille Forsøg*). Mælkens Æggehvidestof **) bestaar hovedsagentlig af Kasein, men endvidere findes der noget Albumin, lidt Globulin og maaske smaa Mængder af endnu andre Æggehvidestoffer. Mange Kemikere, saasom Hammarsten, Ritthausen, Duclaux, Storch, Sebelien o. fl., have gjort de herhenhørende Forhold til Gjenstand for vidtløftige Undersøgelser, og at de ofte ere komne til kun lidet overens- stemmende Resultater, maa antages at hidrøre fra, dels at Mælks. Sammensætning muligvis kan variere meget i denne Henseende, og dels at disse Æggehvidestoffer overhovedet kun ufuldstændig kunne adskilles ved de hidtil almindelig benyttede Methoder***). — Dette Forholds Uklarhed har imidlertid kun underordnet Be- tydning for Praxis, idet man ved almindelige Undersøgelser af Mælk nu i Laboratorierne er kommen bort fra at benytte de forskellige Fældningsmidler Løbe, Syre, Salte og indskrænker sig *) Se iøvrigt ogsaa „Foderets Indflydelse paa Mælkens Kvalitet,“ S. 72—78. **) Den kemiske Sammensætning af de dyriske Æggehvidestoffer er endnu kun ufuldstændig bekjendt; efter alt at dømme ere de alle meget komplicerede organiske Forbindelser, og indbyrdes synes deres Sammensætning ifølge Elementæranalyser ikke at være meget afvigende fra hinanden. De inde- holde 50,6—54,5 pCt. Kulstof, 6,5—7,s pCt. Brint, 15,o—17,6 pCt. Kvælstof, 21,5—23,5 pCt. Ilt, 0,3—2,2 pCt. Svovl og en større eller mindre Mængde Askebestanddele. Blandt andet har Hammarsten paavist, at rent Kasein indeholder 0,85 pCt. Fosfor, der maa tilskrives en Del af den Fosforsyre, der stadig angives i Analyser af Mælkeaske. ***) Ved de i Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium udførte Undersøgelser af Mælk er der som Gjennemsnit af et stort Antal godt overensstemmende Analyser fundet i normal Mælk (fra 4 Herregaarde Jan.—April 1888) ialt 3,02 pCt. Æggehvidestoffer, hvorimellem 0,43 pCt. var Mælkealbumin, eller med andre Ord af 100 Dele Æggehvidestoffer i normal Mælk er 14,2 Dele Mælkealbumin og Resten (85,8 Dele) hovedsagentlig Kasein; thi af Globulin vil der i normal Mælk kun være en forsvindende ringe Mængde. I oven- nævnte Laboratorium angiver Professor Storch, at der som Maximum er fundet 17,i pCt. og som Minimum 12 pCt. Mælkealbumin af Mælkens Æggehvidestofindhold (16de Beretning fra den Kgl. Veterinær- & Landbo- højskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg. V. Storch: Mælkens Omdannnelse ved Yvertuberkulose 1889, S. 38 og 46).