Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Løbe. — Syre.
119
o. s. v. — Den største Mængde tilstedeværende Fedt omsluttes og
fastholdes af den bløde, svampagtige Masse og bliver i Osten.
Løbe virker hurtigst og kraftigst paa Mælken ved en Varme-
grad af 37—40° C.; men i Praxis sammenløbes Mælken hyppigst
mellem 25 og 35° C., fordi Ostemassen ved den lavere Varmegrad
faar en mere blød og mindre sejg Beskaffenhed og senere bedre
fastholder Fedt og Vand. Ved højere Varmegrad end 40° C. har
Prof. Segelcke og Prof. Storch fundet, at Løbens Virkning svækkes,
og at den ganske hører op ved 65° C. — Den Mælk, der skal
benyttes til Ostelavning ved Løbe, maa ikke forud koges. Allerede
en Opvarmning, som den, der foregaar paa Andelsmælkerierne i
Docent Fjords Pasteuriseringsapparat, virker uheldig, selv om den
ikke i og for sig forhindrer Centrifugemælkens Anvendelse til
Ostning*) efter Hjemkomsten til Interessenterne, naar Mælken
blot afkøles hurtig efter Opvarmningen. — Tilstedeværelsen af
lidt Syre i Mælken vil virke fremmende paa Sammenløbningen,
(forøget Tilsætning af Kjærnemælk giver kortere Sammenløbnings-
tid). Omvendt vil Alkalier, saasom Soda, virke hemmende; og er
der formeget Alkali i Mælken, vil Sammenløbning slet ikke finde
Sted (salt Mælk — abnorm Mælk).
Syre udskiller Kaseinet hurtigere, jo højere Varmegraden er.
— Sætter man ved almindelig Temperatur lidt Mælkesyre til
Mælken, eller man lader den staa, til der dannes lidt Mælkesyre,
saa spores ingen Virkning; men ved Tilsætning af 0,6—0,7 pCt.
udskilles Kaseinet. Varmen understøtter i høj Grad Udskilningen,
saa at der ved 100° C. kun behøves en Trediedel af Mælkesyren
imod ved almindelig Stuevarme, hvilket er et Forhold, der er vel
kjendt i Kokkenerne, hvor man bedømmer, om Mælken er sur,
ved at prøve, „om den kan holde at koge.“ — Sætter man plud-
selig en større Mængde Syre, Eddike, surt 01 o. 1. til Mælken,
udskilles Kaseinet hurtig som Fnug, Korn eller Klumper, og lige-
ledes dersom svag sur Mælk opvarmes, saa faar man en fnugget,
*) Ved den i Aarene efter 1903 paa enkelte danske Mælkerier iværksatte Oste-
produktion af pasteuriseret Mælk opnaas Mælkens Sammenløbning ved Til-
sætning af Kjærnemælk eller syrnet Skummetmælk og en forøget Anvendelse
af Løbe eller nu hyppigst ved en c. 5° C. højere Løbningstemperatur. —
Tilsætning af en ringe Mængde Chlorcalcium har ogsaa været tilraadet
(50 Gram CaCl2 til 100 kg Mælk).