Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Løbe. — Syre. 119 o. s. v. — Den største Mængde tilstedeværende Fedt omsluttes og fastholdes af den bløde, svampagtige Masse og bliver i Osten. Løbe virker hurtigst og kraftigst paa Mælken ved en Varme- grad af 37—40° C.; men i Praxis sammenløbes Mælken hyppigst mellem 25 og 35° C., fordi Ostemassen ved den lavere Varmegrad faar en mere blød og mindre sejg Beskaffenhed og senere bedre fastholder Fedt og Vand. Ved højere Varmegrad end 40° C. har Prof. Segelcke og Prof. Storch fundet, at Løbens Virkning svækkes, og at den ganske hører op ved 65° C. — Den Mælk, der skal benyttes til Ostelavning ved Løbe, maa ikke forud koges. Allerede en Opvarmning, som den, der foregaar paa Andelsmælkerierne i Docent Fjords Pasteuriseringsapparat, virker uheldig, selv om den ikke i og for sig forhindrer Centrifugemælkens Anvendelse til Ostning*) efter Hjemkomsten til Interessenterne, naar Mælken blot afkøles hurtig efter Opvarmningen. — Tilstedeværelsen af lidt Syre i Mælken vil virke fremmende paa Sammenløbningen, (forøget Tilsætning af Kjærnemælk giver kortere Sammenløbnings- tid). Omvendt vil Alkalier, saasom Soda, virke hemmende; og er der formeget Alkali i Mælken, vil Sammenløbning slet ikke finde Sted (salt Mælk — abnorm Mælk). Syre udskiller Kaseinet hurtigere, jo højere Varmegraden er. — Sætter man ved almindelig Temperatur lidt Mælkesyre til Mælken, eller man lader den staa, til der dannes lidt Mælkesyre, saa spores ingen Virkning; men ved Tilsætning af 0,6—0,7 pCt. udskilles Kaseinet. Varmen understøtter i høj Grad Udskilningen, saa at der ved 100° C. kun behøves en Trediedel af Mælkesyren imod ved almindelig Stuevarme, hvilket er et Forhold, der er vel kjendt i Kokkenerne, hvor man bedømmer, om Mælken er sur, ved at prøve, „om den kan holde at koge.“ — Sætter man plud- selig en større Mængde Syre, Eddike, surt 01 o. 1. til Mælken, udskilles Kaseinet hurtig som Fnug, Korn eller Klumper, og lige- ledes dersom svag sur Mælk opvarmes, saa faar man en fnugget, *) Ved den i Aarene efter 1903 paa enkelte danske Mælkerier iværksatte Oste- produktion af pasteuriseret Mælk opnaas Mælkens Sammenløbning ved Til- sætning af Kjærnemælk eller syrnet Skummetmælk og en forøget Anvendelse af Løbe eller nu hyppigst ved en c. 5° C. højere Løbningstemperatur. — Tilsætning af en ringe Mængde Chlorcalcium har ogsaa været tilraadet (50 Gram CaCl2 til 100 kg Mælk).