Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Mælkesukker. — Sukkersand. — Gjæring.
fuldstændig opløst i Mælken, det følger Vandet, og næsten hele
Mængden af Mælkens Sukker findes tilbage i den vandklare,
grønlige Valle. Det fremstilles i Schweiz og Tyskland ved Ind-
dampning af det klare Filtrat fra Zieger, hvis Fremstilling er
nævnt ovenfor. Inddampes til Sirupstykkelse, udkrystalliserer
Sukkeret som groft Sand, „Sukkersand", der renses ved Om-
krystallisering i særegne Fabrikker til store hvide Krystaller eller
fint hvidt Pulver. — I den nyere Tid er indført en bedre Arbejds-
methode, hvorved vindes et større Udbytte. Vallefløden udskilles,
i Stedet for ved Opvarmning og Tilsætning af Syre, ved at Vallen
sies op i høje Spande, som sættes i koldt Vand, eller i store dybe
Kar, som staa i kølige Lokaler, eller Vallen centrifugeres, hvorved
opnaas, at Vallesmørret bliver et bedre Produkt. For Sukker-
kogningen er Tilsætning af Syre uheldig, fordi Syren bevirker,
at en Del Sukker forhindres fra at udkrystallisere (inverteres).
Der angives derfor, at Udskilningen af Zieger iværksættes i store
Fabrikker alene ved Opvarmning, men disse holde iøvrigt deres
Arbejdsmaade hemmelig, hvad der forsaavidt kan være naturligt,
som Mælkesukker er en Vare, der finder en saa begrænset An-
vendelse i ren Tilstand (væsentlig paa Apothekerne, til Piller og
i teknisk Øjemed), at Efterspørgslen hurtig kan tilfredsstilles og
Overproduktion indtræde.
Mælkesukkeret*) er en i kemisk Henseende aldeles bestemt
Forbindelse (C12 H22 0, , + H20), der i Mælken eller Vallen, hvor
Æggehvidestoffer findes, let omdannes ved Mikroorganismers Virk-
somhed til Mælkesyre (C3 H6 0 3), der atter omdannes til Smørsyre
(C4H8 02), fri Kulsyre (C 02) og Brint (H).— I mindre kaseinrig
Mælk indtræder under særegne Forhold en Gjæring, hvorved Mælke-
sukkeret sønderdeles under Dannelse af Mannit (hexavalent Alkohol
med sød Smag) og Vinaand (Tatarernes Kumys af Hoppemælk).
Mælkesukker er vel opløseligt i Vand, men ikke saa let op-
løseligt som Rørsukker. Der skal 6 Dele koldt Vand til at opløse
1 Del Mælkesukker. I varmt Vand opløses det noget lettere. —
Det har en sød Smag, dog ikke fuldt saa sød som Rørsukkeret.
I tør Tilstand skal det være meget fint fordelt for at smage sødt,
thi ellers smager det „sandet" og kun lidt sødt. Dette Forhold
*) I Zentralblatt fiir technische Chemie 1808 S. 2546 angiver John Sebelien og
Einar Sunde, at Mælk og særlig Raamælk indeholder et Spor af Arabinose.