Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
122 Mælkesukker. — Sukkersand. — Gjæring. fuldstændig opløst i Mælken, det følger Vandet, og næsten hele Mængden af Mælkens Sukker findes tilbage i den vandklare, grønlige Valle. Det fremstilles i Schweiz og Tyskland ved Ind- dampning af det klare Filtrat fra Zieger, hvis Fremstilling er nævnt ovenfor. Inddampes til Sirupstykkelse, udkrystalliserer Sukkeret som groft Sand, „Sukkersand", der renses ved Om- krystallisering i særegne Fabrikker til store hvide Krystaller eller fint hvidt Pulver. — I den nyere Tid er indført en bedre Arbejds- methode, hvorved vindes et større Udbytte. Vallefløden udskilles, i Stedet for ved Opvarmning og Tilsætning af Syre, ved at Vallen sies op i høje Spande, som sættes i koldt Vand, eller i store dybe Kar, som staa i kølige Lokaler, eller Vallen centrifugeres, hvorved opnaas, at Vallesmørret bliver et bedre Produkt. For Sukker- kogningen er Tilsætning af Syre uheldig, fordi Syren bevirker, at en Del Sukker forhindres fra at udkrystallisere (inverteres). Der angives derfor, at Udskilningen af Zieger iværksættes i store Fabrikker alene ved Opvarmning, men disse holde iøvrigt deres Arbejdsmaade hemmelig, hvad der forsaavidt kan være naturligt, som Mælkesukker er en Vare, der finder en saa begrænset An- vendelse i ren Tilstand (væsentlig paa Apothekerne, til Piller og i teknisk Øjemed), at Efterspørgslen hurtig kan tilfredsstilles og Overproduktion indtræde. Mælkesukkeret*) er en i kemisk Henseende aldeles bestemt Forbindelse (C12 H22 0, , + H20), der i Mælken eller Vallen, hvor Æggehvidestoffer findes, let omdannes ved Mikroorganismers Virk- somhed til Mælkesyre (C3 H6 0 3), der atter omdannes til Smørsyre (C4H8 02), fri Kulsyre (C 02) og Brint (H).— I mindre kaseinrig Mælk indtræder under særegne Forhold en Gjæring, hvorved Mælke- sukkeret sønderdeles under Dannelse af Mannit (hexavalent Alkohol med sød Smag) og Vinaand (Tatarernes Kumys af Hoppemælk). Mælkesukker er vel opløseligt i Vand, men ikke saa let op- løseligt som Rørsukker. Der skal 6 Dele koldt Vand til at opløse 1 Del Mælkesukker. I varmt Vand opløses det noget lettere. — Det har en sød Smag, dog ikke fuldt saa sød som Rørsukkeret. I tør Tilstand skal det være meget fint fordelt for at smage sødt, thi ellers smager det „sandet" og kun lidt sødt. Dette Forhold *) I Zentralblatt fiir technische Chemie 1808 S. 2546 angiver John Sebelien og Einar Sunde, at Mælk og særlig Raamælk indeholder et Spor af Arabinose.