Mælkeribruget i Danmark

124 Mælkeaske er rig paa Fosforsyre og Kalk. Analyser af Aske af Komælk. Procent V. Storch Gjennemsnit E. Wolff Gjennemsnit Minimum Maximum Kali (K, 0) 25,31 24,67 17,oø 33,25 Natron (Na2 0) 9,94 9,70 8,00 1 1 ,18 Kalk (CaO) 21,93 22,05 1 7,81 27,55 Magnesia (Mg 0) 2,87 3,05 1 ,90 4,10 Jærnilte (Fe 0 og Fe, 03) ~'*) 0,53 0,33 0,76 Fosforsyre (P2 05) 28,69 28,45 27,04 28,88 Klor (Cl) 13,73 1 4,28 9,87 1 6,96 Svovlsyre (S 03) — 0,30 — 1,15 Kiselsyre, Kulsyre og Tab ... 0,62 0,04 — 0,09 I alt. . . Klorets Ilt-Ækvivalent 103,00 3,09 103,07 3,20 indeholder meget mindre. — Dette store Indhold af Kalk og Fos- forsyre i normal god Mælk har uden Tvivl stor Betydning i Naturens Husholdning, hvor Mælk er bestemt til at være eneste eller væsentligste Føde for de Nyfødte, der have Kalk og Fosfor- syre nødig for at faa Knoklerne udviklede til et kraftigt Skelet Hvorledes de forskjellige Stoffer i Asken ere bundne til hin- anden, ved man ikke bestemt; men at Kalk, Magnesia og Jærnilte ere bundne til Fosforsyren, er sandsynligt, ligesom at Kloret findes som Klornatrium (Kogsalt). — Den tyske Mælkerikemiker Soxhlet angav 1872, at Kali forekommer bundet til Fosforsyren som et neutralt og et surt Salt (P04K2H og P04KH2), af hvilke det første reagerer svagt alkalisk og det andet svagt surt. Han paa- viste, at Mælken reagerer baade sur og alkalisk, — den normale, nymalkede Mælk har en amphoter Reaktion. Dette vises ved, at den søde Mælk farver det røde Lakmuspapir blaat og det blaa rødt**). — Før Soxhlet opdagede denne Egenskab ved Mælken, *) Jvf. Noten Side 123. **) Kun overfor Lakmus viser normal Mælk dobbelt Reaktion (amphoter), lige- overfor andre Prøvemidler, saasom Curcuma, Rosolsyre, Fenolfthalein, viser normal Mælk altid sur Reaktion, og kun tung Mælk fra gammelmalkende Køer eller daarlig Mælk fra syge Køer, saasom salt Mælk o. s. v., viser med Lakmus en mere eller mindre stærk alkalisk Reaktion.