Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dyrisk Lugt. — Kogt Lugt og Smag.
125
var der en stadig Strid om dette Phænomen, idet ingen tænkte
paa at prøve for begge Dele. — Fosforsur Kalk er ligesom fos-
forsur Magnesia et uopløseligt Salt, og dog forekomme de opløste
i Mælken. Dette maa skyldes en Vexelvirkning mellem disse Salte
og Kaseinet, — de holde hinanden opløste.
Aromatiske Stoffer findes i Mælken, men, ligesom det gule
Farvestof, i saa ringe Mængde, at der ikke endnu har kunnet
foretages kemiske end sige kvantitative Undersøgelser desangaaende.
Mælkens aromatiske Stoffer maa deles i to Klasser, saadanne som
findes i Mælken i Malkningsøjeblikket, og saadanne som senere
dannes i Mælken.
Den nymalkede Mælk har, ligesom den kommer ud af Yveret,
en karakteristisk dyrisk Lugt ligesom nyslagtet Kjød. Dette
Lugtestof anses almindelig for at være saa flygtigt, at man kan
være sikker paa, at det gaar bort Ved f. Ex. som almindeligt i
Amerika og England at udlufte Mælken ved i frisk Luft at lade
den løbe over et Lawrence’s Køleapparat. — Ogsaa her i Landet
har man fra gammel Tid af overholdt, at Mælken ikke maa være
tildækket under Transporten fra Stalden til Mælkeriet (aabne
Junger) eller under Flødeafsætningen (Bøtte-, Vand- & Is-System);
thi man har villet, at den hurtigst muligt „skulde slaa Aangen
(Emmen, Dampen) fra sig.“ — Her maa ogsaa mindes om den
for kogt Mælk karakteristiske Lugt (og Smag), der først kommer
frem ved Kogning eller længere Tids Opvarmning ved noget lavere
Varmegrad. Lugten af kogt Mælk minder oftest om Lugten af
kovarm Mælk, og erindres maa det, at en Opvarmning af Mælk
indtil lidt over 70° C. kan udføres uden at efterlade kogt Lugt og
Smag, naar Mælken strax efter Opvarmningen hurtig afkøles*).
— Anvendes stærk Udluftning og Afkøling umiddelbart efter
Opvarmningen, kan denne i hensigtsmæssige Apparater drives op
til endog 90—95° C. uden at der efterlades kogt Afsmag i frem-
trædende Grad.
Den nymalkede Mælk kan endvidere, ligesom den kommer
ud af Yveret, have saavel karakteristisk Smag som Lugt, der maa
*) Se Mælkeritidende 1908 S. 365, Prof. Orla Jensen „Om de Forandringer,
son\ Mælken lider ved Opvarmning,“ og Forsøgslaboratoriets 71de Beretning
„Forsøg med Opvarmning af sød Fløde og Mælk til 120—130 ° C.“